Teknologien bag dobbeltporøs filtrering

Et dobbeltporøst filter har to porøsiteter; en høj og en lav, der ligger som tynde vandrette dobbeltlag (enheder). I de højporøse lag transporteres vandet, og i de mellemliggende lavporøse lag akkumuleres forureningen.

Et dobbeltporøst filter er først og fremmest et sedimentationsanlæg, hvor lav faldhøjde muliggør fjernelse af partikler ned til 1-2 my i diameter. Desuden er et dobbeltporøst filter et adsorptionsanlæg, idet vandet har kontakt med reaktive filtermaterialer, der kan tilbageholde opløste forureninger.

I DPF strømmer vandet fra indløb til udløb gennem de højporøse lag, der i princippet blot er en åben spalte af få millimeters højde. Undervejs afsættes forureningen til de underliggende lavporøse lag. I de lavporøse lag er vandet stillestående, og her placeres et godt filtermateriale, der samtidig har en vis porøsitet. Opløste forureninger adsorberes til filtermaterialets overflade, mens partikulære forureninger lejrer sig i hulrummene.

 Med en membran under de lavporøse lag forhindres tab af akkumuleret materiale til det underliggende højporøse lag. Filterets kapacitet vokser med antallet af dobbeltporøse enheder, og disses bredde. Graden af rensning vokser med vandets opholdstid, hvilket vil sige at rensegraden stiger med filtrets længde ved en given bredde, højde, og strømningshastighed (gradient).

På baggrund af pilotforsøg i Ørestad anbefales et DPF-filter opbygget af et forfilter beregnet til fangst af suspenderet stof og et hovedfilter til fangst af finpartikulært suspenderet stof og opløste forureninger. Kun i hovedfilteret placeres filtermateriale. Forfilteret skal spules 1-2 gange årligt, afhængigt af belastningen med suspenderet stof i oplandet koblet på filteret, mens hovedfilteret forventes at have en levetid på 15-20 år før regenerering er nødvendig.