Drift og vedligeholdelse
Velfungerende grusbelægninger stiller krav til løbende drift
Belægninger af Slotsgrus er karakteriseret ved at blive mere hårde og faste end andre grusbelægninger. Specielt hvor der er intensiv færdsel af fodgængere opnås meget tætte belægningsoverflader. Hvor der er mindre færdsel og hvor færdsel river lidt op i overfladen fås en mere knasende, gruset overflade.
Grusbelægninger skal kunne aflede vand for at undgå dannelse af vandsamlinger og dermed risiko for opblødning og slaghuller. Vandafledningen opnås via det fald, der er opbygget i belægningens overflade. Jo mindre fald og jo længere afvandingsstrækninger, jo større er kravene til overfladens jævnhed.
Her beskrives de indsatser, der er nødvendige for at sikre belægning af forsat høj kvalitet.
Brønde, afløb, vandrender og lignende installationer skal være funktionsdygtige og renses regelmæssigt og forebyggende. Når grusbelægninger bruges og driftes vil det ske, at noget af grusmaterialet utilsigtet ender på de tilstødende arealer. Det betyder f.eks. for græsarealer at disse hæver sig i zonen langs stier med Slotsgrus®. Denne hævning kan betyde at stien med tiden kommer til at ligge under terræn og vandafledningen forhindres. Afskrælning af græs langs belægninger sammen med tilførsel af grus på belægningen sikrer afvanding.
Som følge af slid kan f.eks. oprundede stiprofiler blive flade og til sidst hule så brugsværdien forringes. Forkert drift kan være med til at udjævne profilet. Profilet kan fastholdes ved at bearbejde overfladen så gruset trækkes ind på midten og evt. ved samtidig at tilføre nyt grus.
Jævnheden er vigtig af hensyn til at undgå vandsamlende lunker. Særligt på store flader med lillefald og avancerede afvandingsprofiler kræver hyppig vedligehold af jævnhed. Jævnhed kan som oftest ske ved omfordeling af materiale, f.eks. ved brug af slæbenet.
Afhængigt af anlæg og design kan der være varierende krav og forventninger til overgangen mellem Slotsgrusbelægninger og omgivende arealtyper. Hvor omgivelserne er græs kræves der normalt en kantskæring for at fastholde det oprindelige profil. Jo senere i vækstsæsonen kantskæring udføres jo længere holder det skarpe profil i modsætning til at foretage kantskæring lige før eller under græssets vækstsæson. Hvis kantskæring medfører fjernelse af grus skal der efterfyldes så stiniveauet ikke sænkes.
Alle typer af belægninger skal løbende renholdes for at tilgodese den ønskede fremtoning. Renholdelsen omfatter fjernelse af affald, fjernelse af græsafklip fra klipning af tilstødende græsarelaer og fjernelse af løv fra eventuelle træer og buske. Hvis græs og løv ligger for længe på belægningen vil det blive omsat og indgår i gruslaget og gøre dette fedtet. Typisk sker fjernelsen mekanisk eller manuelt med løvrive. Der kan ikke anvendes suge-fejemaskine på grusbelægninger, da det fjerner de løse partikler og dermed vil nedbryde belægningen. Ligeledes kan anvendelse af løvblæsere medvirke til at blæse grus fra belægninger ind på f.eks. græsarealer som derved utilsigtet hæves.
Hvis der ønskes en løs knasende overflade af Slotsgrus® skal der jævnligt ske bearbejdning af overfladen med f.eks. slæbenet eller andet redskab samt tilførsel af grus som slidlag efter behov. Gentagne behandlinger af overfladen med f.eks. slæbenet kan på den ene side betyde, at profiler udjævnes og på den anden side at store flader bevares jævne. Fordele og ulemper af behandlinger skal overvejes.
Ved reparation af huller og skyllerender skal sider og bund kradses op. Huller og render dybere end gruslaget skal fyldes med sten eller skærver til underkanten af gruslag hvorpå skærver mættes og fyldes med Slotsgrus® der komprimeres med overhøjde. Herefter afrettes til færdig højde og der efterkomprimeres.
Snerydning kan udføres på belægninger af Slotsgrus®. Der anbefales brug af sneskraber og ikke kost. Hvis overfladen er frosset inden snefald er det normalt uproblematisk at skrabe sne. Er snefaldet sket på tøet overflade skal skrabning af sne ske mere varsomt. Kun sneskrabere med højderegulering bør anvendes.
Glatførebekæmpelse på belægninger med Slotsgrus® skal ske med grusning. Saltning kan normalt ikke anbefales da det medfører optøning af overfladen som derved bliver opblødt, som følge af at den underliggende konstruktion stadig er frossen.
Ved grusning tilføres materiale, som er med til at ændre overfladens farve og tekstur. F.eks. vil brug af hhv. alm. bakkegrus og sømaterialer gøre overfladen hhv. gul og grå. Erfaringer viser at grusning med en skærve af grusgravsgranit giver gode effekt. Specielt kan anbefales en 2-3 mm skærve fra Stenrand Grusgrav, der er samme grusgravsgranit som Slotgrus® består af. Brugens af denne skærve til glatførebekæmpelse har vist sig at give en pæn knasende overflade.
Nyanlagte grusbelægninger består af rene grusmaterialer uden indhold af ukrudtsfrø. Ukrudtsfrø kan efterfølgende komme flyvende til overfladen eller ukrudtet kan vokse ind fra siden. Erfaringerne fra 10 år gamle stibelægninger i Frederiksberg Have viser, at der ikke sker indgroning fra plænerne langs siderne. Dette tilskrives, at Slotsgrus® komprimeres så tæt, at ukrudt ikke kan vokse ind i det og der er et stort slid. Derimod kan der ske spiring af frø i det løse materiale, der typisk samles langs belægningskanten. Dette bekæmpes ofte via det slid, som den almindelige brug medfører. Ellers kan det bekæmpes med termiske metoder, flammebehandling eller lignende, eller med en overfladisk ukrudtsharve, der ikke løsner overfalden men alene "skuffer" det i forvejen løse materiale. Undgå brug af redskaber der løsner dybere i gruslaget og redskaber der ødelægger og udjævner profiler.
Der er yderligere en besparelse i udførelsen, da der kun skal udlægges og afrettes ét lag. Opbygningen med totallag betyder, at der ved eventuelle opståede huller ikke kommer store sten op på overfladen. Opbygningen giver mulighed for at renovere befæstelsen uden tilførsel af nyt materiale.
Du kan læse mere om drift af Slotsgruslægninger i Slotsgrus® driftvejledning.