Når skaden er sket – Københavns Universitet

PartnerLandskab > God vækstjord > Når skaden er sket

Når skaden er sket

Det er nødvendigt at udbedre skaderne igen, når skaden er sket, dvs. når jorden er komprimeret. Komprimering og pakning sker som en fejl eller en uundgåelig handling i forbindelse med anlægsarbejdet. Grubning og løsning forbereder jorden til atter at blive vækstmedie for planter. Det er en lang proces at skabe en god vækstjord, ikke mindst etablering af en god jordbundsfauna i komprimeret jord. De mulige tiltag kan rubriceres på følgende måde; mekanisk påvirkning af jorden, tilkørsel af ny egnet vækstjord, biologisk jordforbedring. Hvis man bevist arbejder på våd jord, skal projektet tage højde for dette i planer for ledninger, beplantning mm.

Mekanisk påvirkning af jorden

Formålet med jordløsning er at øge porøsiteten til 50, det optimale for en dyrkningsjord. Her består 50% af jorden af hulrum, svarende til en volumevægt på 1,4 g/cm3. Løsningen skal gøre det muligt for vand, luft og rødder at bryde igennem jorden.

I forskningsprojektet; Plantevækst i forbindelse med byggeri – Planlægningens og projekteringens indflydelse på vedplanters vækstvilkår i utilsigtet komprimerede jorde, har Thomas Randrup foruden gennemgang af en række byggesager, gennemgået relevant litteratur og vejledninger på området. Anbefalingerne kan opsummeres således:

Jordløsning kan ske med meget forskelligt materiel, men ses oftest som gennemgravning med skovl eller løsning med grubbetand monteret på en rendegraver eller bag en traktor. Arbejdet med jordløsning bør bygge på en analyse af omfanget af den utilsigtede komprimering, sammenholdt med krav til fremtidig vækst. Er jorden komprimeret i dybden vil der uden effektiv jordløsning være tale om en permanent nedgang i plantevækst.

Ved løsning med grubbetand skal man være opmærksom på at dybden af den effektive jordløsning kun vil være ca. 50-75% af grubbedybden. Afstanden mellem grubbetænderne bør være max. 1½ gang grubbedybden. Succesfuld grubning kan ses som en jævn homogen overflade og jorden bør ved lethed kunne gennemgraves ved håndkraft på tværs af grubberetningen.

For en succesfuld grubning, er det vigtigt at jordens vandindhold er under markkapacitet, så tæt på nedre plasticitetsgrænse som muligt. Den nedre plasticitetsgrænse findes ved rulleprøven. Jord med dette vandindhold kan let komprimeres, hvilket betyder at man ikke skal køre på jorden efter udført råjordløsning. Efter grubning er det praksis at kultivere jorden. Af hensyn til at undgå en genkomprimering af jorden anbefales det at dette foretages i samme arbejdsgang, f.eks. ved påmontering af små grubbetænder mellem de store.

Resultatet af grubning kan forbedres ved før grubning at udlægge et 10cm lag af drængrus (1-8mm) hvorigennem der grubbes. Herved vil drængruset ved grubning falde ned i grubbespor med det formål at sikre en stabilitet af den løsnede jord.

Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde (NOVA06) angiver detaljeret krav til omfanget af jordløsning.

Ny egnet vækstjord

Er vækstjorden bortkørt på grund af byggeaktivitet og siden anvendt til andet formål, eller vurderes den tilstedeværende vækstjord ikke egnet, kan det være aktuelt at anskaffe og udlægge ny vækstjord. Vurdering af en given jords egnethed som vækstjord, kan med fordel ske på baggrund af en analyse af jordens tekstur foretaget som en sigteanalyse.

Jordens kvalitet i forhold til plantevækst og nedsving af vand handler egentlig om porerne. De grove porer tillader at vand nedsiver og luft skifter i jordsystemet. Mellemporerne holder på vand, der samtidig er tilgængelig for planternes rødder. Porer er svære at måle, mens det er nemt at analysere partiklerne, og der er en god sammenhæng med partikelstørrelse og porer. Biologiske og kemiske forhold i jorden forbedrer også poresystemet, men de fleste af disse forhold bliver ødelagt når man flytter jorden. Derfor er sigteanalyse den bedste indikator for jordens kvalitet selv om den ikke dækker 100%.

Ved rekvirering af ny jord, samt ved kontrol af eksisterende vækstjord, anbefaler projektgruppen at en jordens tekstur ved en sigteanalyse ligger indenfor de indtegnede kurvebånd. Jordtypen med god vandinfiltration og godt luftskifte beskriver en sandet jord der vil være egnet til plantehuller i bymæssige sammenhæng. Jordtypen, god dyrkningsjord indeholder mere ler der sikre mere næring og vand i jorden. Jorden vil være egnet til større sammenhængende områder med fokus på god vækst.

God dyrkningsjord
God vandindfiltration, godt luftskifte

Alle laboratorier der er akkrediteret af DANAK til at lave sigteanalyser efter DS 405.9 kan lave de pågældende analyser. Alle store grusgrave udfører sigteanalyser til egenkontrol. Prisen hos Teknologisk Institut for en sigteanalyse er 1350 kr. 

Download notat om beskrivelse af den gode vækstjord på baggrund af sigteanalyse som PartnerLandskabs projektgruppe har lavet.

Biologisk jordforbedring

Har vækstjorden været afrømmet og lagt i depot, kan jorden være biologisk inaktiv. Det er en naturlig proces der følger nårdepotets indre ikke får ilt nok. I forbindelse med genudlægning kan det derfor være en god idé at tilføre jorden staldgødning og kompost med det formål at bibringe jorden biologisk materiale til brug for de mikrobielle processer i jorden. Er jordens humusindhold i øvrigt lavt, mindre end 2 vægtprocent, vil det under alle omstændigheder virke jordforbedrende.

Det er også en mulighed at tilså arealer med planter, hvis rødder i særlig grad evner at gennembryde kompakte jordlag. Planterne kan dermed fremme en regenerering af jorden. Det kan f.eks. være lupin, lucerne, mussevikke, kål, raps, hestebønne og rødkløver. Visse græsforædlingsfirmaer forhandler færdige græs/urteblandinger til dette formål.

Kilder:

Randrup, T. B. (1996): Plantevækst i forbindelse med byggeri. Planlægningens og projekteringens indflydelse på vedplanters vækstvilkår i utilsigtet komprimerede jorde. Forskningsserien nr. 15.

NOVA (2006): Normer og Vejledninger for anlægsgartnerarbejde 2006. Danske Anlægsgartnere 2006