Nacadia Effect Study - NEST

Verdens Sundhedsorganisation og Sundhedsstyrelsen efterspørger forebyggende og terapeutiske interventioner for at imødekomme den tiltagende problematik, som stress og stressrelaterede symptomer udgør for samfundet.

For at undersøge den helbredsmæssige effekt af naturbaseret terapi samt bygge viden og erfaring, blev projektet Nacadia Effect Study (NEST) udviklet. NEST er et randomiseret klinisk forsøg, hvor naturbaseret terapi sammenlignes med kognitiv adfærdsterapi. Det består af 3 delstudier: Et komparativt studie, hvor effekten af de to terapiformer sammenlignes målt på arbejdsmarkedstilknytning, medicinforbrug og forbrug af sundhedsydelser; et langtidsstudie hvor den helbredsmæssige effekt sammenlignes baseret på data fra validerede spørgeskemaer; og et eksplorativt studie, der udelukkende har fokus på den naturbaserede terapi i terapihaven Nacadia.

41 Deltagere blev udtrukket til deltagelse i kognitiv adfærdsterapi. De fik 16 samtaler med en psykolog i Hørsholm eller Hillerød fordelt over 10 uger. I alt 42 deltagere blev randomiseret til at deltage naturbaseret terapi i Nacadia.

Terapiprogrammet forløb over 10 uger, 3 dage om ugen (mandag, onsdag og fredag) i 3 timer (9.30 -12.30). Der var 4-7 deltagere fordelt i 7 grupper. Der var to autoriserede psykologer tilknyttet og en gartner, der foreslog og bistod haveaktiviteter.

Rammen omkring behandlingen var den samme alle dage: Gruppen samledes i stilhed omkring bålet med noget varmt at drikke. Haveterapeuten guidede en meditativ øvelse og slog ugens tema an. Onsdag var der fælles mindfulness-træning.
Mandag og fredag indgik haveaktiviteter som et væsentligt element i behandlingen. Deltagerne kunne selv vælge mellem forskellige konkrete opgaver, som tilrettelagdes efter årstid og deltagernes formåen. Haveaktiviteterne gav deltagerne mulighed for at få øje på de uhensigtsmæssige adfærds- og handlemønstre, der kunne føre til stress. Samtidig indøves nye og mere hensigtsmæssige måder at udføre opgaver - samt være i livet på.
En ad gangen kom deltagerne til individuelle samtaler med den haveterapeut, de var tilknyttet. Efter haveaktiviteterne var der tid for sig selv, til afslapning og eftertanke. Dagen afsluttedes med at gruppen samledes omkring bålet for at afrunde dagen i fællesskab.

Deltageren lærte at se på sammenhænge mellem tanker, følelser, sansninger og handlinger. Der kunne være fokus på at ændre nogle tankemønstre, så det blev lettere for deltageren at forholde sig til de udfordringer og den stress de oplevede i deres liv. Der var tillige information og dialog om stress og stresshåndtering, og deltageren lærte at træne nye måder at tænke og handle på gennem individuelt tilrettelagte øvelser. Der skulle derfor påregnes tid til hjemmeøvelser mellem samtalerne.

Data blev indsamlet gennem observationer i 2., 5. og 9. behandlingsuge og interviews i 2., 5. og 9. behandlingsuge samt 1 år efter endt behandling. Der blev uddelt spørgeskemaer i begyndelsen og slutningen af behandlingsperioden, samt 3,6 og 12 måneder efter endt behandling. Deltagerne kunne desuden udfylde logbøger fra 2. behandlings uge og hver dag gennem behandlingsforløbet, som de kunne lade forskerne studere.

Det eksplorative studie fandt, at deltagernes eksekutive funktioner tiltog i løbet af de 10 ugers naturbaseret terapi. De blev mere opmærksomme på deres egentlige formåen og valgte i tiltagende grad aktiviteter i overensstemmelse med deres formåen.

I relation til effekten på deltagernes helbred viste en EQ-VAS måling af deltagernes selvevaluerede helbredstilstand en signifikant stigning fra begyndelsen til slut af de 10 ugers terapiprogram. Det blev bestyrket af interviewdata vedrørende deltagernes oplevelser af deres udvikling, som kan opsummeres: “mere afslappet”, “ikke så vred”, “mere modtagelig”, “meget højere humør”, “mere energi”, “bedre hukommelse”, “færre kognitive problemer”, “evner at tage imod”.

Studiet fandt, at en terapihave overordnet set skal sætte en tryg og beskyttende ramme for de forskellige komponenter i behandlingen – f.eks. ved visuelt at være afskærmet fra omgivelserne, så risikoen for eksponering udefra minimeres, og ved fysisk at være aflåst, så deltagerne ved, at der ikke kommer uventet besøg. Derudover skal haven byde på forskellige naturoplevelser, der kan skærpe tryghedsfølelsen og give mening for den enkelte, f.eks. ved at motivere positive minder og associationer, eller motivere et tilhørsforhold.
En terapihave skal dog være mere end kun tryg. Som led i en terapeutisk proces, skal deltagerne ikke kun støttes, men også udfordres. En god terapihave rummer forskellige haverum/natur-miljøer, hvor de forskellige typer af aktiviteter, der indgår i terapiprogrammet, kan udføres.

Resultaterne fra det komparative delstudie og langtidsstudiet i NEST vil snart blive offentliggjort.

Kontakt: Ulrik Sidenius, us@ign.ku.dk