IGN er en del af Science – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns universitet. Fakultetet er Danmarks største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsinstitution.
- 450 ansatte
- 1.500 studerende
- 150 indskrevne Ph.d.-studerende
- En årlig omsætning på ca. 300 mio. kr. Her fra ca. 42 % eksterne midler.
Instituttet og vores partnere har adgang til forskningsfaciliteter; laboratorier, feltstationer, Langsigtede feltforsøg og Arboreter.
Skallingen Laboratoriet anvendes til feltstudier og som kursussted for ansatte, studerende og gæsteforskere ved Københavns Universitet.
Sermilik Stationen anvendes som basis for studier af Midtvakatgletscheren og dennes omgivelser.
Salten Skov Laboratoriet anvendes til feltstudier og som kursussted for ansatte, studerende og gæsteforskere ved Københavns Universitet.
Arktisk Station drives som feltstation med det formål at fremme arktisk forskning og undervisning i bio- og georelaterede problemstillinger.
Arboreterne bruges til undervisning, rådgivning og forskning.
Arboretet i Hørsholm er en unik samling af træer og buske. Samlingen er med sine ca. 1600 arter den største samling i Danmark
Det Grønlandske Arboret er et af de mest omfattende skovgrænse-arboreter i verden på ca. 150 hektarer, med ca. 110 arter samt ca. 600 provenienser.
Bytræarboretet er en samling af træer, som traditionelt bruges eller kan bruges som bytræer.
Vi løser konkrete opgaver for private virksomheder og kommuner, hvor vi bidrager med forskningsbaserede innovative løsninger. Vi har desuden en stærk tradition for tværfagligt samarbejde med både nationale og internationale forskningsinstitutioner.
Instituttet udfører forskningsbaseret rådgivning for bl.a. Miljøministeriet om skov og landskab. Instituttet samarbejder med flere aktører inden for instituttets faglige felter. Fælles for al vores forskning er, at den bidrager til vækst, beskæftigelse og løsninger på samfundets udfordringer bl.a. indenfor bæredygtig produktion, forsyningssikkerhed og udfordringer indenfor energi og miljø.
Vi uddanner geologer, geografer og landskabsarkitekter samt kandidater i naturforvaltning. Desuden bidrager instituttet til en lang række kandidatuddannelser som f.eks. naturressourcer og udvikling, skovbrugsvidenskab, og global udvikling.
På Skovskolen i Nødebo har vi særligt fokus på erhvervsrettede uddannelser og uddanner have- og parkingeniører, skov- og landskabsingeniører, natur- og kulturformidlere, samt skov- og naturteknikere.
Vores kandidater er efterspurgte både i Danmark og i udlandet. Kandidaterne arbejder eksempelvis med byplanlægning, bygge- og anlæg, miljøbeskyttelse og klimaforandringer, globalisering og udviklingslande, energi og råstofefterforskning og rådgivning og forvaltning inden for skov og natur.
HOBE er et hydrologisk observatorium inden for hvilket, der er udført hydrologiske observationer og eksperimenter som grundlag for hydrologisk forskning. Fokusområdet er oplandet til Skjern å.
HOBE har modtaget omfattende støtte fra VILLUM Fonden, og derudover er der en række andre projekter, som har udnyttet den infrastruktur, der er opbygget i oplandet. HOBE deltager i forskellige europæiske netværk bl.a. ENOHA og eLTER.
De indsamlede data er frit tilgængelige og kan downloades fra https://enoha.eu/ eller ved at kontakte Karsten Høgh Jensen. Interesserede kan få adgang til at udføre eksperimenter i området.
Karsten Høgh Jensen på khj@ign.ku.dk
http://www.hobecenter.dk/
https://enoha.eu/
https://www.lter-europe.net/lter-europe/projects/eLTER
AnaEE (Analysis and Experimentation on Ecosystems) Denmark er en fælles forskningsinfrastruktur for Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Universitet. I en række forskellige økosystemer (skov, hede, græsarealer og intensiv landbrug) kan der foretages manipulationer med klima og miljø.
Den opnåede viden bruges til at forudsige økosystemers reaktion på ændringer i klimaet nu og i fremtiden, samt til at udvikle nye strategier for optimal udnyttelse af de samlede økosystemservices fra naturen.
AnaEE Denmark er det danske bidrag til ESFRI infrastrukturen AnaEE (anaee.com), som forventes at gå i luften som europæisk infrastruktur (ERIC) i løbet af 2020.
Alle 10 forsøgsplatforme er åbne for eksterne brugere mod brugerbetaling, såfremt brugen ikke påvirker den ordinære brug.
Klaus Steenberg Larsen på ksl@ign.ku.dk
ICOS/DK er et netværk af målestationer i Danmark og Grønland til måling af koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren og deres udveksling med økosystemerne.
ICOS/DK er det dansk bidrag til ESFRI infrastrukturen ICOS RI (Integrated Carbon Observation System – Research Infrastructure), der er etableret som et Europæiske Infrastruktur Konsortium (ERIC) i 2015.
ICOS/DK følger de fælles standarder og protokoller for målinger, dataopsamling, kvalitetssikring og offentliggørelse af data, som er udviklet i forbindelse med opbygning af ICOS RI.
Data fra de enkelte målestationer bliver løbende tilgængelige gennem ICOS-Carbon Portal.
Det er også muligt at anvende de lokaliteter i Danmark, hvor målingerne bliver foretaget, til andre feltmæssige eksperimenter, så længe ICOS målingerne ikke påvirkes.
Thomas Friborg på tfj@ign.ku.dk
http://www.icos-denmark.dk/
https://www.esfri.eu/
https://www.icos-ri.eu/
https://www.icos-cp.eu/
LTER-DK (Long-Term Ecosystem Research Denmark) er en nationalt forskningsinfrastruktur med deltagelse af forskere fra Københavns Universitet, Århus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Forskningsinfrastrukturen er kendetegnet ved langtidsobservationer af økosystemer, deres processer og funktion.
Vi forsker i økosystemernes respons på miljømæssige og socio-økologiske påvirkninger med henblik på en dybere forståelse af, hvordan økosystemer og økosystemtjenester responderer og tilpasser sig ændringer i det globale eller lokale miljø til brug for den grønne omstilling.
LTER-DK er det danske bidrag til den europæiske infrastruktur eLTER og det globale netværk ILTER.
Der er mulighed for at anvende faciliteterne og data i Danmark og Europa, så længe faciliteternes bærekapacitet ikke overskrides. Målgrupperne er forskere, studerende og brugergrupper som f.eks. beslutningstagere og arealforvaltere.
Inger Kappel Schmidt iks@ign.ku.dk
UAS-ability er en forskningsinfrastruktur, som tilbyder adgang til forskellige former for droner, instrumentering og testfaciliteter i Danmark.
På Københavns Universitet er Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Biologisk institut og IGN en del af programmet, hvor vi udvikler metoder og instrumentering til brug for forskning i økosystemer, herunder planters vækst og overfladers karakteristika.
Infrastrukturen har adgang til flere droner, samt sensorer til måling af overfladetemperatur, spektral-signatur, vegetations-index og overflade-ruhed og topografi.
Det er muligt, at benytte infrastrukturen til forskningsformål mod betaling. Anvendelsen kan enten være i form af dele af instrumenteringen eller hjælp til at udføre bestemte målinger over en begrænset tidsperiode.
Thomas Friborg på tfj@ign.ku.dk
Det er vores overbevisning, at en arbejdskultur, der fremmer diversitet og inklusion, er til gavn for alle – og den kan opnås ved, at vi går forrest ’sammen’..
IGNs ledelse besluttede i 2020 at skabe større opmærksomhed på ligestillings- og diversitetsspørgsmål, særligt med henblik på kønsbalance i forhold til ansættelser og forfremmelser af videnskabeligt og administrativt personale. I denne forbindelse blev det besluttet at etablere et diversitetsudvalg for studieåret 2021-2022.
Ud over spørgsmål om kønsbalance omfatter udvalgets arbejde bredere spørgsmål om; inklusion og diversitet, hvordan der skabes bæredygtige organisatoriske strukturer samt inkluderende og ambitiøse arbejdsmiljøer til gavn for både ansatte og studerende på IGN.
Diversitetsudvalget ønsker at sætte fokus på spørgsmål omkring diversitet, køn og lige muligheder for alle. Dette gøres ved at indsamle data om de eksisterende strukturer på vores institut og undersøge, hvordan de bliver til; hente inspiration fra andre organisationer; give plads til initiativer, der kan skabe opmærksomhed og forandring samt tilskynde og udvikle bæredygtige mål for en fremtid, hvor diversitet og inklusion bidrager positivt til vores arbejdskultur og organisation.
Gennem indsamling af viden og data og ved at dele historier om de bærende strukturerer på vores institut i forhold til køn og diversitet, vil vi især have fokus på at afdække følgende emner:
Det er vores overbevisning, at en arbejdskultur, der fremmer diversitet og inklusion, er til gavn for alle – og den kan opnås ved, at vi går forrest ’sammen’.
Diversitetsudvalget består af (fra sofaen nederst til vestre): Natalie Gulsrud, Nina Søager, Henriette Steiner, Lone Søderkvist Kristensen, Mona Chor Bjørn, Anette Bill-Jessen, Richard Hare og Christine Benna Skytt-Larsen. Foto Live Løvetand. Pernille Ohrt van Eeckhout er også en del af udvalget.
Diversitetsudvalget består af ni medlemmer, som er ansat i forskellige forsknings-, undervisnings- eller administrative stillinger på instituttet. Udvalgets medlemmer repræsenterer instituttets fem sektioner samt sekretariatet og arbejder kollektivt for dermed at udnytte vores forskellige viden, kompetencer og erfaringer.
Christine Benna Skytt-Larsen (Adjunkt, Geografi)
Ditlev Otto Juel Reventlow (Postdoc, Skov, Natur og Bioressourcer)
Inge Fisker H. Olsen (Specialkonsulent, Sekretariatet)
Kristoffer Szilas (Lektor, Geologi)
Megan Lynn Maurer (Adjunkt, Landskabsarkitektur og planlægning - Samfund)
Mona Chor Bjørn (Adjunkt, Skov, Natur og Biomasse)
Richard Hare (Underviser, Landskabsarkitektur og Planlægning)
Vivian Kvist Johannsen (Institutleder)
