Gødning af træer og træplantninger – Københavns Universitet

PartnerLandskab > God vækstjord > Gødning af træer og tr...

Gødning af træer og træplantninger

Ved plantning i urbane miljøer brydes de for træet naturlige vækstbetingelser. Næringsstofcyklus i form af løvfald med efterfølgende omsætning ved mikroorganismer til næringsstoffer (mineralisering) vil være brudt, eller delvist brudt. Ofte som en kombination af befæstet overflade og almindelig drift og vedligehold. Samtidig vil jordens naturlige lejring være brudt og det samme vil være tilfældet for strømning af jordvand. Gødning ved etablering og i løbet af vækstperioden er en af måderne, hvorpå træernes vækst og trivsel kan optimeres. Beskrivelsen nedenfor har fokus på bytræer og træplantninger i urbane sammenhæng. Teksten er fra PartnerLandskab-projektet; Gødning af træer og træplantninger (uddrag fra arbejdspapir).

Jordanalyse

Jordanalysen giver et indtryk af, hvor meget af den pågældende næringsstof jorden indeholder på prøvetagnigstidspunktet. For meget mobile eller hurtigt omsættelige elementer som f. eks. kvælstof er værdien et øjebliksbillede – mængden af plantetilgængeligt kvælstof i jorden kan være en helt anden allerede efter det næste regnskyl. Især for mikronæringsstofferne siger indholdsmængden ikke noget om tilgængeligheden – her skal indholdsmængden f. eks. kombineres med viden om pH-værdi, tekstur eller indhold organisk materiale. Ikke desto mindre er jordanalysen et godt instrument til at vurdere en væsentlig side af jordens dyrkningsegenskaber.
Som supplement til de traditionelle jordprøver som sendes ind til et laboratorium for analyse, findes der også udstyr, som kan bruges til at foretage en hurtig markanalyse.

En af de seneste års bedste sammenfattende artikler om jordbundsanalysen og det at lave en gødningsplan er forfattet af Søren Holgersen, Grønt Miljø 2/94. Download artiklen her: Jordbundsanalyse og gødningsplan.

Tabel 1: Oversigt over tilstræbede indholdsværdier for næringsstoffer i jorden.

Enhed svarer til i mg/kg jord (ppm)

1 enhed svarer til i kg/ha (pløjelag)

Til-stræbes i landbrug

Tilstræbes i planteskoler

Tilstræbes

for

træ-plantninger

(x)

Målte værdier byjord

(y)

Kvælstof

Nitrattal (Nv)



 



 



 

Op til 30 (efter udbringning)

5-15



 

Fosfor

Fosfortal (Pt)

10

25

2-4

3-6

3-5

1,6

Kalium

Kaliumtal (Kt)

10

25

7-10

12-18

7-10

18,1

Magnesium

Magnesiumtal (Mgt)

10

25

4-8

6-15

5-8

7,8

Calcium

Calciumtal (Ct)



 



 



 

150-250

100-200

370

Svovl



 



 



 



 



 



 



 

Kobber

Kobbertallet (Cut)

1

2,5

2-5

1-10

1-10



 

Jern



 



 



 



 

2-6



 



 

Mangan

Mangantal (Mgt)

1

2,5



 

2-4

2-5



 

Zink

Zinktal (Znt)

1

2,5

1-3

3-5

1-5



 

Molybdæn

Molybdæntal (Mot)

0,1

0,25

2-3

3-8

1-5



 

Bor

Bortal (Bt)

0,1

0,25

3-5

5-10

2-7



 

Chlor



 



 



 



 

1-5

1-5



 

Natrium

Natriumtal (Nat)

10

25

5-10

3-15

3-15

30,0

Lednings-

evne

Ledningstal (Lt)



 



 



 

0,5-1,0

0,5-2



 

pH



 



 



 



 

5-7

5-8

7,7

X: Holgersen (1994)
Y: Lars Bo Pedersen, foredrag på bytræseminar 2009

At gøde træer – praktiske overvejelser

En i forbindelse med projektet gennemført rundspørge viste tydeligt, at det ikke er praksis gennemgående at gøde træer og buske – det er meningen, at de efter etableringsperioden stort set er selvkørende. Gødning af træer udføres således i træets ungdom ved etablering og evt. de første år efter etablering, og senere, når der konstateres næringsstofmangel (oftest ved mangelsymptomer).

Specielt bytræer i pressede situationer, for eksempel med lille permeabel jordoverflade i arealer med høj belægningsgrad, ville formentlig have gavn af gødning gennem hele livet. Men er ressourcerne begrænset, giver en prioritering af etableringsfasen mening.

Før man giver sig i kast med at gøde en træplantning, bør man definere målet. Tre overordnede mål kan forestilles:

  • Ophæve en konstateret mangel på et eller flere næringsstoffer
    Som beskrevet i det ovenstående kan mangel på næringsstoffer skyldes at det pågældende element ikke findes i tilstrækkelig mængde i jorden, utilstrækkelig biologisk aktivitet eller også et kemisk miljø som gør at næringsstoffer ikke er tilgængelige – især pH værdien. Det er tydeligt, at gødning på denne måde kun er en del af planteernæringen, og at det fra et bæredygtighedsperspektiv også giver mening at undersøge og om muligt ophæve den primære årsag for mangel.
  • Vedligeholdelsesgødning (fx som del af plejeplan):
    Lav tilførsel af næringsstoffer, som eksempelvis skal modvirke at der med organisk materiale også bliver fjernet næringsstoffer. Denne lave dosering anses også som passende for nyplantede og gamle træer.
  • Vækstfremmende gødning:
    Tilførsel af næringsstoffer med det sigte at øge tilvækstraterne. Er kontroversiel, bl.a. fordi der formodes øget modtagelighed for skadevoldere og frostskader.

For at gødning har den ønskede virkning, skal man huske på

  • at tilføre de manglende næringsstoffer i de nødvendige mængder
  • at sørge for at der ikke opstår ubalance mellem næringsstofferne
  • at undersøge om plantestedets pH-værdi (reaktionstal) begrænser næringsstoffernes tilgængelighed

Kilder:

Bühler, O. (2012): Arbejdspapir – Gødning af træer og træplantninger, PartnerLandskab projekt 09

Holgersen S (1994): Jordbundsanalyse og gødningsplan. En væsentlig men tilsidesat del af vores fag i genfortælling. Grønt Miljø 2/94.

Urban, J. (2008): Up by roots – Healthy Soils and Trees in the Built Environment. International Society of Arboriculture. 479 pp.

Videncentret for landbrug (2011): Jordbundsanalyser – hvad gemmer sig bag tallene?