Jorddepotet – Københavns Universitet

Jorddepotet

I forbindelse med anlægsprojekter fjerner man ofte mulden i byyge- og anlægsperioden, og regulerer terrænkoterne i den underliggende råjord. I begge tilfælde deponerer man jord på eller udenfor byggepladsen. Ved etablering af jorddepoter, bør det ske ved omhyggelig sortering af jorden efter tekstur. Jordens vandindhold skal være mellem krympegrænsen og nedre plasticitetsgrænse, se kørsel på jord og jordhåndtering.

Formålet med et jorddepot er at skabe et midlertidigt oplag af jord til senere brug på en sådan måde at jordens egenskaber så vidt muligt bevares, eller hurtigt efter genanvendelse kan genvinde dens oprindelige egenskaber.

Ved afrømning og opbygning af jorddepot for biologisk aktivt vækstjord kan dette kun ske når jordens vandindhold er mellem krympegrænsen og nedre plasticitetsgrænse, dvs. når jorden hverken er for tør eller våd (se Kørsel på jord og jordhåndtering). Oplægges jorden løst, således at overfladevand nemt kan strømme af og undgår man kørsel i depotet, er depotet sikret tilstrækkeligt luft, og størrelsen, samt liggetid er dermed underordnet. Den biologiske aktivitet i jorden vil efter ca. 2 år indstille sig på et lavere niveau, grundet de ændrede luft og ilt forhold. Frem til dette tidspunkt vil det være en fordel så hurtigt som muligt at genanvende jorden.

Er jorden for våd ved oplægning, komprimeres jorden eller stuer vand op i depotet i liggetiden vil der opstå anaerobe biologiske processer hvorved jorden som vækstmedie forringes. Sker dette må depotet depotet bygges op på ny. Ved udlægning af jord fra depot kan de biologiske processer igangsættes ved kultivering og tilførsel af kompost til jorden, se Jorden som biologiske processer og Kørsel på jord og jordhåndtering. Omfanget af dette afhænger af jordens næringsindhold og liggetid.

Ved udlægning/ tilbagelægning af vækstjord skal jorden sikres mod kapillærbrydende skift i porrestørrelsen og tekstur i overgangszonen mellem de forskellige jordlag. Ved bratte skift opstår en hydraulisk barrierer, hvorved vand kan have svært ved at infiltrere. Det resulterer i opstuning af vand med opblødning af øverste jordlag samt hæmmet rodvækst til følge. Sammenhæng skabes ved udlægning af jord med vandindhold jf. ovenstående, samt oprivning eller anden løsning af jorden før udlægning af ny jord.

Kilder:

NOVA (2006): Normer og Vejledninger for anlægsgartnerarbejde 2006. Danske Anlægsgartnere 2006

Larsen M. & Lerstrup I. (1989): Efterbehandling af råstofgrave til jordbrugsformål. Skov- og Naturstyrelsen, Landbrugsministeriet.

Kristoffersen, P (1996): Deponering af muld. Videnblad 4.1-1, Park- og Landskabsserien, Skov & Landskab.