Kørsel på jord og jordhåndtering – Københavns Universitet

PartnerLandskab > God vækstjord > Kørsel på jord og jord...

Kørsel på jord og jordhåndtering

Den vigtigste parameter for korrekt håndtering af vækstjord er, kun at køre på og bearbejde jorden når jorden, når den er tjenlig, dvs. hverken for tør eller for våd. Oftest er problemet at jorden er for våd. Jorden er tjenlig når jordens vandindhold er mellem krympegrænsen og nedre plasticitetsgrænse. Mange strukturskader kan forebygges i planlægningsfasen, se herom i Forebyggelse. Brug af køreplader og lette maskiner minimerer desuden skaderne.

Første gang jorden flyttes mister den 20% af sin struktur. Jorden bliver nemt ødelagt igen når den er færdigudlagt og kultiveret. Kører man en gang på en nyudlagt, grubbet eller kultiveret jord, bliver jorden endnu mere komprimeret end den oprindeligt var.

Jorden sammenhængskræfter

Figuren viser relation mellem jordens sammenhængskræfter (kohæsion) og jordens vandindhold. De to grafer angiver hhv. kræfter der binder de enkelte jordpartikler sammen (intraaggregat kohæsion) og de kræfter, der holder aggregaterne (krummerne) sammen (interaggregat kohæsion). (Jensen & Jensen, 1991)


Håndtering af jorden, herunder også færdsel på den, bør kun ske når vandindholdet er i området mellem krympegrænsen og den nedre plasticitetsgrænse. I figuren (grønt felt) står området anført som en fugtig, halvfast, smuldrende til sprød og passende jord! Den nedre plasticitetsgrænse kaldes undertiden også udrulningsgrænsen. Ved arbejde med jord opbygger alle en erfaring med at se på jorden og vurdere om den er tjenlig, dvs. håndterbar. Andre, med mindre erfaring, må anvende forskellige metoder til at vurdere jordens øjeblikkelige tilstand. Den nedre plasticitetsgrænse kan f.eks. findes ved rulleprøven. For beskrivelse af metoden, se Vurdering af jord.

Hvornår kan man køre?

Rulleprøven kan udføres ved jordtyper ved et vist lerindhold (JB3-9). Ved sandjorde kan ovenstående skema give en indikation for hvornår man kan køre på, og håndtere jorden. Tabellen forudsætter en alm. lejret jord (volumevægt: 1,4 g/mc3 for lerjord og 1,6 g/cm3 for sandjord), samt ensartet jord i infiltrationszonen. Er jorden under de øverste 25cm grovere, kan nedbørstallene øges.( Rasmussen og Schiønning, 1982 gengivet i Larsen & Lerstrup, 1989)


Opgørelser af nedbør, evaporation og jordens evne til at nedsive vand, har tidligere været anvendt til at give en oversigt over i hvilke perioder det ikke er muligt, at lave jordarbejde. Da vejrliget varierer i forhold til det meteologiske gennemsnit, som kan genfindes i tabeller, er vejropsavationer dagligt nødvendige under jordarbejde, hvis jordhåndtering skal være optimal. I dag arbejder man med jordregulering og deponering hele året og fokus er derfor flyttet til begrænsning og udbedring af strukturskader.

Nedbør og evapotranspiration

Figuren viser nedbørens og den potentielle evapotranspirations variation over året i Danmark, 1991-2000. Værdierne for evapotranspirationer er afhængig af plantedækket, her angivet som fordampning fra en lav græsvegetation. Evapotransiration angiver summen af fordampning fra jord og planteoverflader (evaporation) mens fordampning fra planterne i forbindelse med dens vandoptag og vækst kaldes transpiration. Figur fra Petersen, 2006 på baggrund af data fra Institut for Jordbrugsvidenskabs, LIFE, målinger i Taastrup.

DMI laver prognoser på det potentielle nedbørsunderskud. Modellen, kaldet 'tørkeindekset', er en forenklet model der viser det aktuelle nedbørsunderskud på egnsniveau. Målinger og beregninger foretages lokalt, men må altid sammenholdes med de stedlige forhold. Se mere om tørkeindekset på DMI’s hjemmeside.

DMI's hjemmeside viser 'tørkeindeksets' udvikling i 2005-7 og her kan man se de store forskelle fra år til år, med den største årlige variation forår og efterår. I efteråret og foråret er der et nedbørsoverskud og jorden er vandmættet. I sommerhalvåret er der nedbørsunderskud. Forskellen mellem fordampning og nedbør er størst i juli. Hos DMI kan der rekvireres opgørelser og prognoser for forventet lokalt nedbør. Statens Planteavlsforsøg måler den aktuelle fordampning (evaporationsraten).

Sammenstilling af nedbør, evaporation og jordens infiltrationsevne, har tidligere været anvendt til at give en oversigt over de perioder hvor det er muligt at lave jordarbejde. Det er f.eks. sket ved arbejdet med Plant & Plej, 1975 hvor Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoleejere og Danske Landskabsarkitekter formulerede datidens krav til projektering, jordarbejde, plantning og pleje. Udsnit af skema 1 fra Plant & Plej, 1975 opgør spildtiden på baggrund af nedbør på mere end 3mm, der sammenholdt med nedbørsfrekvensen giver en række spilddage. Som det fremgår af skemaet, kan man ikke forvente at udføre jordarbejde i perioden fra december til marts. I april og oktober kan man forvente at arbejde med jorden ca. halvdelen af måneden.

Ved barfrost opfører jorden sig som tør og man kan køre på den.

Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde (NOVA) angiver detaljerede krav til jordarbejdet.

Kilder:

NOVA (2006): Normer og Vejledninger for anlægsgartnerarbejde 2006. Danske Anlægsgartnere 2006

Plant & Plej (1975): Plant & Plej. Paradigme for plantninger efter tværfaglig aftale mellem Dansk Planteskoleejerforening, Landforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Foreningen af Danske Landskabsarkitekter.

Jensen, H. E. & S. E. Jensen (1991): Fysisk Edafologi, Kulturteknik 1 DSR Forlag, Den Kgl. Veriterinær- og Landbohøjskole, København.

Larsen M. & Lerstrup I. (1989): Efterbehandling af råstofgrave til jordbrugsformål. Skov- og Naturstyrelsen, Landbrugsministeriet.

Petersen, P.M. & Vestergaard, P (2006): Vegetationsøkologi. Gyldendal, Nordisk Forlag, København.

DMI, april 2010: https://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/torkeindex.htm