Vurdering af jord – Københavns Universitet

PartnerLandskab > God vækstjord > Vurdering af jord

Vurdering af jord

Om jorden er egnet til plantevækst eller ej kan vurderes på flere måder. De mest præcise foretages ved omhyggelig prøveudtagning med efterfølgende laboratoriearbejde. Da disse sjældent passer til rytmen på en byggeplads, nævnes her blot enkle metoder der med eller uden instrumenter giver et resultat umiddelbart.

Troxler

Udstyret til en isotopsondemåler 3440 fra firmaet Troxler indeholder blok til kalibrering, plade med bøsningsrør til nedramning af jordspyd forud for instrumentets anvendelse.


Den vigtigste måling er den tørre volumenvægt, der med en porøsitet på 50 ligger på 1,35 t / m3. Måling kan foretages på stedet med en isotopsondemåler, der måler våd volumenvægt og vandindhold. Derefter udregner måleapparatet selv den tørre volumenvægt. Isotopsonden kan efter en kort kalibrering måle og give resultater med det samme. Download notat om metoden (pdf). (Randrup, 1996)

Penetrometer

Et digitalt penetrometer af mærket Fieldscout, SC 900 Soil Campaction Meter. Penetrometermodstanden lagres til senere overførelse og behandling på PC, ligesom GPS kan tilkobles til efterfølgende lokalisering af målesteder. Et penetrometer bruges til at vurdere modstanden i jorden og kan bruges til vurdering af mulighederne for rodvækst. Instrumentet måler løbende den træghed (penetrometermodstanden), hvormed spydet går i jorden. Modstanden måles i KPa, i forskellige dybder indtil modstanden ikke længere overvindes ved alm. håndkraft. Metoden finder sin anvendelse ved en hurtig og enkel måde at give et indtryk af variation mellem forskellige områder. Der findes ikke standardiserede krav til instrumentet, og målingerne kan derfor kun bruges lokalt, f.eks. i forhold til jordens modstand før byggestart, eller referencefelt i forbindelse med jordløsning. Forsøg har påvist at rødder har svært ved at overvinde en modstand på 3-4 MPa. Ved nyudlagte jorde bør der tilstræbes en penetrometermodstand på ikke over ca. 2 MPa. (Larsen & Lerstrup, 1989)

Test af jordbundens evne til nedsivning kan udføres som en infiltrationspøve. Metoden bygger på sammenhæng mellem synkehastigheden for rent vand (regnvand) i et prøvehul og jordens infiltrationsevne. Infiltrationsprøver benyttes til at bestemme en jordtypes hydrauliske ledningsevne. Metoden kræver en skovl, adgang til vand, lidt grus, en retskinne og målestok/målebånd. For vurdering af jordens hydrauliske ledningsevne skal resultatet sammenkobles med jordens tekstur. Download skema til gennemførelse af testen. (Rørcentret, 2005)

Ved at foretage en rulleprøve kan udrulningsgrænsen bestemmes. Ved udrulningsgrænsen, også kaldet nedre plasticitetsgrænse, er jorden netop så våd at man uden at jorden smuldre, kan udrulle en ca. 3 mm tyk tråd af jorden. Er jorden så våd at tråden kan blive tyndere, er jorden for våd til bearbejdning, herunder til kørsel. Rulleprøven kan kun anvendes ved jorde med et vist lerindhold. For sandjorde henvises til skema gengivet i afsnittet Kørsel på jord og jordhåndtering. (Mertz, 1959)

Normer og Vejledninger for anlægsgartnerarbejde angiver enkle metoder til vurdering af både jordens tekstur. (NOVA 06)

Kilder:

Randrup, T. B. (1996): Plantevækst i forbindelse med byggeri. Planlægningens og projekteringens indflydelse på vedplanters vækstvilkår i utilsigtet komprimerede jorde. Forskningsserien nr. 15.

Mertz E. L. (1959): Bulletin No. 5 – Bidrag til Danmarks Ingeniørgeologi. Geoteknisk Institut, Akademiet for de tekniske videnskaber, København.

Larsen M. & Lerstrup I. (1989): Efterbehandling af råstofgrave til jordbrugsformål. Skov- og Naturstyrelsen, Landbrugsministeriet.

Rørcentret (2005): Nedsivning af regnvand i faskiner, Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner. Rørcenter-anvisning 009, Teknologisk Institut.

NOVA (2006): Normer og Vejledninger for anlægsgartnerarbejde 2006. Danske Anlægsgartnere 2006