Utilsigtet komprimering – Københavns Universitet

PartnerLandskab > God vækstjord > Utilsigtet komprimering

Utilsigtet komprimering

Utilsigtet komprimering sker typisk som følge af færdsel på jorden. Det kan f.eks. være i forbindelse med byggeaktivitet. Ved utilsigtet komprimering presses luften ud af jorden. Den mister sin porøsitet, og dermed evnen til at infiltrere vand. Evnen til at holde vand til brug for plantevækst forsvinder også. Ved første overkørsel mister jorden 20% af sin struktur.

Sammenhæng mellem volumenvægt og antal overkørsler

Figuren viser ændring i tør volumevægt på tre jordtyper ved et stigende antal overkørsler. Som det fremgår af figuren sker den største pakning ved første overkørsel uanset jordtype. Af figuren ses det desuden at både den fede lerjord og sandjorden hurtigere når sin maksimale sammentrykning end mellemtypen. ( Ramsay, 1986 gengivet i Larsen & Lerstrup, 1989)

Ved næsten ethvert anlægsarbejde er man i kontakt med jorden og udsætter den for utilsigtet komprimering. Både bygherren, den projekterende og anlægsgartneren har mulighed for at påvirke omfanget af utilsigtet komprimering.

Første gang jorden flyttes mister den ca. 20% af sin struktur, og når man kører på jorden presser man endnu mere luft ud af jorden. Det er først de grove porer der forsvinder. Jord med en porøsitet på 50 vejer ca. 1,4 t / m3 (50% faste partikler). Marker og andre dyrkede jorden kan ofte veje 1,6 t / m3. Når jorden når over 1,7 t / m3 hæmmes rodvækst og plantevæksten går i stå. De faste partikler udgør i dette tilfælde 64%. Til sammenligning er 2,1 t / m3 normal praksis som fundament i befæstelser. Her udgør de faste partikler 79%. Tallene viser, at selv små ændringer hurtigt påvirker plantevækst, og at man inden for vejbygning og fundering af huse er langt forbi det punkt hvor planter kan gro.

Dæktryk

Figuren til venstre viser en teoretisk afbildning af hvorledes tryk fordeles fra et hjul ved hhv. tør og våd jord. (Aslyng, 1976 gengivet i Larsen & Lerstrup, 1989)

Figuren til højre viser trykfordeling ved samme akseltryk (4600kg) ved hhv. enkelt hjul og tvillighjul. Som det ses af figuren er der forskel på komprimeringsgraden i de øverste 50cm, mens komprimeringen i dybden er ensartet. Det er altså maskinens totalvægt der ar afgørende for pakning af jorden i dybden, mens dæk- og akseltryk er afgørende for pakning i de øverste lag. (Schjønning og Rasmussen, 1990 gengivet i NOVA 2006).


En komprimeret jord på 1,8 – 1,9 t /m3 kan løsnes og komme til at veje 1,5 t / m3 ved at grave, pløje eller grube jorden. Gravning og grubning kræver plads, og man må ikke ødelægge befæstelser og bygninger. Ledninger og rør i jorden kan også begrænse muligheden for at løsne jorden. Frost hjælper ikke mærkbart på porøsiteten. Når jorden har været komprimeret forsvinder krummestrukturen, og poresystemet er ødelagt, så det tager tid. Kører man en gang på jorden lige efter den er løsnet bliver den endnu hårdere komprimeret. Grubning og gravning er altså ikke vidundermidler, den største gevinst får man ved at forebygge skader. Se Forebyggelse og Når skaden er sket.

Kilder:

Jensen, H. E. & S. E. Jensen (1991): Fysisk Edafologi, Kulturteknik 1 DSR Forlag, Den Kgl. Veriterinær- og Landbohøjskole, København.

Larsen M. & Lerstrup I. (1989): Efterbehandling af råstofgrave til jordbrugsformål. Skov- og Naturstyrelsen, Landbrugsministeriet.

NOVA (2006): Normer og Vejledninger for anlægsgartnerarbejde 2006. Danske Anlægsgartnere 2006