Buskhestekastanje - Aesculus parviflora – Københavns Universitet

Buskhestekastanje - Aesculus parviflora

Dansk navn:
buskhestekastanje

Videnskabeligt navn:
Aesculus parviflora

Familie:
Hyppocastanaceae (hestekastanjefamilien)

Højde:
Op til 4 m i Danmark

Blomstring:
Sent juli til tidlig August

Hjemegn:
Sydøstlige U.S.A.: Georgia, Alabama, Florida
 

Aesculus parviflora
Aesculus parviflora Aesculus parviflora


Den cirka 65 år gamle Aesculus parviflora  på billedet findes ved Søvejen få meter fra den store Henrys poppel i kvadrat: 1210, position 335.

Plantebeskrivelse:
Slægten Aesculus omfatter cirka 13 arter. Slægten er normalt placeret i Hippocastanaceae familien, men noget materiale indicerer, at den skulle placeres i Sapindaceae. Slægten har et spredt naturligt udbredelsesområde i Sydøsteuropa, Indien, Østasien og Nordamerika. Disse træer er almindelige i haver og parker og Aesculus hippocastanum er blevet naturaliseret i en stor del af Europa. Frugter af hestekastanier er giftige og har været brugt til forgiftning og fiskefangst.  Arboretets samling omfatter10 forskellige arter og 4 hybrider.  Vi har 4 eksemplarer af  Aesculus parviflora i Arboretet, men vi har ingen direkte indsamlet i artens naturlige udbredelsesområde. Den nøjagtige oprindelse er ikke kendt men de stammer sandsynligvis  fra Hesse Planteskole, Weener Am Ems, Østfriesland, Tyskland.  

Aesculus parviflora trives og blomstrer i rigelig mængde både i sol og skygge i Arboretet. Der er ingen mærkbare problemer med sygdom.  Buskhestekastanien er ikke almindelig i Danmark, men den fortjener at blive brugt mere som en sent blomstrende busk.  Buskene er dækket med hvide iøjnefaldende blomster efter at hovedblomstringssæsonen er slut for de fleste træer og buske.  De er meget attraktive for både bier og sommerfugle. Bladene er gule til grøngule om efteråret.  Frøsætning er sjælden i Danmark, fordi sommeren er for kort og for kølig. Planterne producerer en del rodskud, men arten som sådan er ikke aggressiv i Arboretet.  Planterne kan genskabes ved rodstiklinger sent om efteråret eller i den tidlige vinter, eller ved at opgrave rodskud.  Buskene kan forynges ved at klippe dem tilbage til cirka 10 cm over jordniveau.  De eneste ulemper ved denne art er, at den er dødelig giftig at spise, og at den laver mange rodskud under visse klimaforhold. 

De fingrede blade er modsatte, og typisk med 5 småblade, sommetider 7.  De hvide blomster sidder i cylindriske toppe, typisk oprette og stående ovenpå bladene. På en enkelt varietet hænger blomstertoppene. Støvdragerne er iøjnefaldende. De rager godt uden for kronbladene og ender med røde støvknapper. Frøkapslerne er pæreformede, glatte .      

Referencer:
Poor, J.M. & Brewster, N.P. 1996. Plants that Merit Attention. Shrubs. Timber Press Publisher pp. 30-33. 

Mabberley, D.J. 1997. The Plant Book. Cambridge University Press, Cambridge, UK.  Pp 14-15. 

Bean, W.J. 1976 Trees and Shrubs Hardy in the British Isles Vol 1. A-C. Bean and Murray publishers.  Pp 261. http://www.hort.net/profile/hip/aespa/    

Mallorn Plant of the Month http://www.hort.net/profile/hip/aespa/  Plants for a Future