Storfrugtet benved - Euonymus sachalinensis – Københavns Universitet

Storfrugtet benved - Euonymus sachalinensis

Dansk navn:
storfrugtet benved

Videnskabeligt navn:
Euonymus sachalinensis

Familie:
Celastraceae (benvedfamilien)

Højde:
op til 4 m 

Blomstring:
midt i maj

Hjemegn:
Japan, Korea , Manchuriet og Russisk Fjernøsten
 

Euonymus sachalinensis
Euonymus sachalinensis Euonymus sachalinensis


Den 68 år gamle, 4 m høje Euonymus sachalinensis på billedet stammer fra den kendte planteskoleejer Aksel Olsen. Det er det største eksempler i vores samling. Træet står i Arboretets samling af birketræer: kvadrat 1306, position 3538.  

Plantebeskrivelse:
En af mine medarbejdere bemærkede for nylig at denne tid er en af de bedste i Arboretet. Jeg er fuldstændig enig! Det meste af sommerens ukrudt er væk, dagene er solrige og stadigvæk varme og de flotte efterårsfarver er begyndt at dukke frem. En af de første planter som starter opvisningen af efterårsfarver er Euonymus sachalinensis. Bladene på denne art er allerede blevet røde og gule. De er begyndt at falde omkring 1. oktober, men de røde kapsler kan hænge på grenene resten af måneden. Man skal dog ikke vente for længe med at komme og se denne plante for den er bedst tidligt på måneden med både farvestrålende blade, kapsler og frø. 

Slægten Euonymus har sin naturlige udbredelse i Europa, Nord- og Sydamerika, Madagaskar og Australien (en art). Planter i denne slægt kan være træer, buske eller slyngplanter. Bladene, som er stedsegrønne hos de fleste arter, sidder modsat på skuderne, og frugterne er hængende i grupper af to eller flere. Frøet er dækket af en sej skal som ofte er stærkt farvet. Blomsterne er små, grønlige, gullige, hvidlige eller i sjældne tilfælde purpur. Nogle Euonymus arter indeholder giftige glycosider og det er derfor bedst at anse dem alle for giftige uden specifikke kundskaber. Planterne i denne slægt er brugt som haveplanter og har været anvendt til at fremstille pile, farvestof, violinbuer, tene og insektgift. Slægten har 170-200 arter. Vi har 19 arter af Euonymus registreret i Arboretet, og seks eksemplarer af Euonymus sachalinensis. Fem af disse er vildt indsamlet i Syd Korea af Nordisk Arboret Udvalg i 1976. 

Selv om den blev introduceret til vesten i 1890s, blev Euonymus sachalinensis (E. planipes) først nævnt i Danmark i Aksel Olsens notat fra 1930. Vor ældste plante er fra 1936 og er fra Aksel Olsen. 

Euonymus sachalinensis er en løvfældene busk eller lille træ op til 4 m højt. Barken bliver mørkegrå med alderen mens den på unge planter har lidt lysere længdegående striber og iøjnefaldende lyse barkporer. Kvistene er olivengrønne med store, spidse vinterknopper som ofte er rødlige i farven. Bladene sidder modsatte, og er op til 13 cm lange og 7 cm brede med let tandede rande. De er variable i form, og kan være bredest på  midten, ægformede eller omvendt ægformede. Spidsen kan også variere i form. De små grønne blomster hænger i grupper og er cirka 8 mm i diameter. De blanke, røde kapsler er runde, med 5 flige og hænger fra lange, tyndt forgrenede stilke. De orange frø, som hænger udenfor kapselen, giver en ejendommelig virkning. 

Arten kan ses i kataloger fra flere danske planteskoler som E. sachalinensis eller E. planipes. Det er en fin haveplante på grund af sine tidlige efterårsfarver og de røde kapsler som ligner små japanske lygter. Planten er hårdfør og bliver sjældent angrebet af larver af spindemøl som ofte angriber den almindelige benved, E. europaeus.     

Referencer:
Bean, W. J.  1973. Trees and shrubs hardy in the British Isles. Vol. II D-M. John

Murray Pubs. Ltd. London. 784 pp.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. Jordbrugsforlaget, Frederiksberg.  458 pp.

Mabberley, D.J. 1998. The Plant Book. The Bath Press, Bath, 858 pp.

Ohwi, J. 1984. Flora of Japan (i englisk) Smithsonian Institution, Washington D.C., 1067 pp.  

Olsen, O. et al. 1997 Havens Planteleksikon. Træer og Buske. Det Danske Haveselskab Publisher, 674 pp.