Skruegran - Abies homolepis

Dansk navn:
Skruegran

Videnskabeligt navn:
Abies homolepis

Familie:
Pinaceae (granfamilien)

Højde:
30 m

Blomstring:
midt i maj

Hjemegn:
Bjergene  i det centrale og sydvestlige Japan
 

Abies homolepis
Abies homolepis Abies homolepis


Den 26 år gamle, 9 m høje Abies homolepis i billedet stammer fra frø indsamlet på Senjogahara, i Nikko området, Japan.  Den står i Frihedslyst i kvadrat 2002 position 2508. Kort over kvadrater og positioner kan hentes på Arboretets hjemmeside under Digital Plantesøgning i Arboretet.

Plantebeskrivelse

Til trods for at juletræ- og pyntegrøntproduktion er meget vigtig for Danmark, mangler slægten Abies fuldstændigt i vores naturlige flora.  Alle Abies arter i Danmark er indført af mennesker.  Tor G. Nitzelius, dendrolog fra Göteborgs Botanisk Have, havde særlig høje tanker om Abies homolepis.  Han mente at den var blandt eliten i Abies slægten.  Ikke fordi den er særlig brugbar som juletræ eller pyntegrønt, men fordi den har et stort potentiale som park- eller havetræ.  Abies homolepis angives at trives bedre i byluft end de fleste andre Abies arter.  Desuden har den et af de mest stormfaste rodsystemer af alle nåletræer og trives på mange forskellige jordtyper.  En anden vigtig egenskab er at den producerer tiltrækkende, purpurblå kogler over hele kronen, selv på lavtsiddende grene.  De fleste andre arter af ædelgran producer kun kogler i toppen af træet hvor de er svære at se og nyde.  Man skulle tro at Abies homolepis ville være almindelig i Danmark men den findes kun hist og her.  Måske er det fordi der er så stor variation mellem de individuelle træer og der behøves en frøkilde som producer ensartede, gode træer.  

Abies homolepis rapporteres at have været dyrket i Danmark siden 1880.  Den optræder først i vores samlinger i 1890 i Forstbotanisk Have, Charlottenlund.  En eksemplar fra denne tid er stadig levende men den mistede en stor del af sin krone da en stor gran væltede ned over den i stormen i januar 2005. Det ældste eksemplar i Hørsholm er fra 1936 og er 19 m høj.  Mange eksemplarer blev introduceret i 1977 som et resultat af en ekspedition, ledet af Tor Nitzelius, som Nordisk Arboret Udvalg foretog til Japan. Af de 27 levende eksemplarer af Abies homolepisi Hørsholm, kommer 23 fra denne ekspedition.  Desuden blev planter fra ekspeditionen sendt til andre haver og parker, blandt andet Århus Universitet, Gisselfeld Park, Svaneparken, Sorø Akademihave, og Borsholm Pinet. 

Abies homolepis, forekommer i bjergene i det centrale Japan og sydvest til øen Shikoku.  Det er typisk at den findes på en højde ovenfor Abies firma men under Abies veitchii.  På  bjergtoppe, men indenfor højdegrænsen for sin udbredelse, kan den danne rene bestande men det er dog mere almindeligt at den optræder sammen med for eksempel Tsuga diversifolia og løvfældende træer.  Sammen med blomstrende Prunus og Magnolia og andre løvfældende træer og buske kan den desuden danne de smukkeste skovhaver. 

Abies homolepis er et mellemhurtigt voksende, stedsegrønt, kegleformet nåletræ.  Barken er fint flaget og minder om mange af arterne i slægten Picea.  Unge skud er blegt gulgrå og dybt furede med  nåle på hver ophøjning mellem furerne.  Vinterknopperne er dækkede af harpiks som ofte bliver hvidt.  Nålene er stive med en dybt fure på oversiden. Oversiden af nålene er mørkegrøn og undersiden er hvid.  De har en tendens at bøje tilbage, specielt på kraftig skud.  Nålene deler sig ofte i toppen af skuddet, specielt på delvist eller stærkt skyggede grene.  Hunblomsterne sider i toppen af skuddene og kan blive meget attraktive hos visse individer (se foto).  I de modne kogler er frøskællene helt dækkede af dækskællene.  De furede unge skud og den flagede bark adskiller denne art fra de fleste andre arter i Abies slægten. 

De bedste eksemplarer af A. homolepis er meget flotte, også når de ikke har kogler.  Skruegranens evne til at trives på mange jordtyper og i byluft, kombineret med sine smukke kogler gør den til en værdifuld art.    

Referencer

Farjon, A. 1990. Pinaceae.  Regnum Vegetabile 121, Koeltz Scientific Books. 330 pp.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. (Introduction History of Cultivated Plants in Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg.  458 pp.

Langschwager, L. 1997. Havens Planteleksikon, Træer og Buske; Bind I  Det Danske Haveselskab Lyngby.  360 pp.

Liu, T.-S. 1971. A monograph of the genus Abies.  National Taiwan University, Dept. of Forestry, Taipei.  608 pp.

Mitchell, A. & Ødum S. 1983. Træer i Nordeuropa (Trees in Northern Europe). Gads Forlag, Copenhagen, pp. 413pp.

Rushforth, K. 1999. Trees of Britain and Europe. Harper Collins Publisher. 1336 Pp.