En art af Kvalkved - Viburnum furcatum – Københavns Universitet

En art af Kvalkved - Viburnum furcatum

Dansk navn:
En art af Kvalkved

Videnskabeligt navn:
Viburnum furcatum

Familie:
Adoxaceae (desmerurtfamilien)

Højde:
4 m

Blomstring:
Sent april til tidlige maj

Hjemegn:
Japan, Korea og Rusland (sydlige Sakhalin og de sydlige Kurill øer)
 

Viburnum furcatum Viburnum furcatum


De to 25 år gamle Viburnum furcatum på billedet kan findes ved Søvejen i Arboretets askesamling i kvadrat 1307, position 2826, nær Arboretets samling af Aesculus træer.
 

Plantebeskrivelse:
Slægten Viburnum omfatter cirka 150 arter (3 i Europa) og er placeret inden for desmerurtfamilien (men mange placerer den i gedebladfamilien). Denne slægt har et meget vidt naturligt udbredelsesområde i Europa, Nordamerika, Asien (herunder  Malaysia) samt i  Sydamerika. Alle er buske eller små træer med modsatte blade og kødrige frugter (stenfrugter med eet frø), som for nogle arters vedkommende er spiselige, mens andre er giftige. Veddet fra flere af arterne har i Nordamerika og Europa været brugt til fremstilling af pile, jævnfør fundet af den neolitiske Ismand fra Alperne. Nogle arter, som den her beskrevne, har forstørrede kantblomster som er sterile men attraktive for bestøvere (og plante samlere). Arboretets samling omfatter 29 arter af Viburnum og vi har 9 eksemplarer af Viburnum furcatum fra Japan og Korea. 

Viburnum furcatum er en komponent af  Fagus crenata klimaksskoven i de Japansk bjerge, og ikke overraskende kan arten tolerere en skyggefuld placering. De iøjnefaldende blomster bliver produceret i mængder endog på vores busker som vokser under en ganske tæt birke skærm.  Højden på vores buske er fra 2 meter i fuld sol til 4 meter i skygge. Det er en af de arter som gøre Arboretet lysere i det tidlige forår med sine lysende snehvide blomster. Frugterne bliver først røde og senere sorte. For at kunne høste de dekorative frugter er det nødvendigt at råde over flere planter, fordi arten er selvsteril. Viburnum furcatum er rapporteret  introduceret til Danmark før 1931. Vores ældste eksemplarer (2-4 m høje) spirede i 1977.

Bladene er modsatte, 7- 15 cm, brede-ovale med forsænkede årer og hjerteformet basis. Blanderne er rapporteret at blive stærkt røde om efteråret. Blomsterne er samlede i en flad blomsterstand med store iøjnefaldende marginale blomster. Særlige kendetegn for arten (sammenlignede med V. alnifolium) er den tidlige blomstring, den oprejste grenstilling, støvblade  som er kun halv så lange som kronbladene og den bred fure på frøet (furcatum = kløft).  

Referencer:
Rehder, A. 1947. Manual of Cultivated Trees and Shrubs Hardy in North America.The Macmillan Co., New York. Pp 830-835

Bean, W.J. 1976. Trees and Shrubs Hardy in the British Isles. Vol IV. 8th edition, The Royal Horticultural Soc. Publisher pp. 704.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførelshistorie i Danmark. (Introduction History of Cultivated Plants in Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg C.