Almindelig taks - Taxus baccata

Dansk navn:
almindelig taks

Videnskabeligt navn:
Taxus baccata

Familie:
Taxaceae (taksfamilien)

Højde:
op til 16 m  i Forst Botanisk Have, Charlottenlund

Blomstring:
marts

Hjemegn:
Europa, Nordafrika, Vestasien 

Den 48 år gamle gruppe af Taxus baccata på billedet stammer fra Munkebjerg Strandskov, Vejle. Det er sandsynligvis det sidste sted med vildtvoksende taks i Danmark. Vores eksemplarer står i Arboretets samling af europæiske nåletræer: kvadrat 1507 position 3218.

Plantebeskrivelse:
Taxus baccataer en bemærkelsesværdig plante når man ser på dens kulturhistoriske betydning.  Mange ældgamle myter knytter sig til taks, og overalt i Europa finder man hellige takstræer. Dens ved og bark har igennem årtusinder haft betydning for menneskets overlevelse. Det ældste træredskab man har fundet er et spyd fremstillet af taks, det er mere end 250,000 år gammelt.

For nylig er taks igen kommet til ære i forbindelse med fremstilling af Taxol, en vigtig medicin mod kræft. Historisk har taks først og fremmest været anvendt til buer til jagt og krig. De berømte engelske Robin Hood langbuer blev fremstillet af taks.  

Slægten Taxus er vidt udbredt på den nordlige halvkugle og strækker sig endog syd fra ækvator i Malaysia. Man regner som regel med ti arter i slægten, men arterne er svære at adskille og mere forskning behøves for at afgrænse de forskellige arter. Alle er stedsegrønne buske eller små træer. De giftige frø er dækket af et saftigt lag, som normalt er rødt, og som er den eneste del af planten som ikke er giftig. Eftersom frøene er meget giftige tilrådes det at omgås bær med forsigtighed. Taks er ikke kun giftig for mennesker men også for køer og specielt heste.  

Vi har fem arter af Taxus registreret i Arboretet, og 57 eksemplarer af Taxus baccata. De fleste stammer fra haver, for eksempel de gulfrugtede kultivarer Lutea som ses på et af billederne.   Denne kultivar blev fundet nær Dublin i Irland i 1817. Vores vildt indsamlede eksemplarer stammer fra Danmark, Frankrig, Norge og Polen.  

Taks genindvandrede til Danmark for cirka 7000-8000 år siden efter den sidste istid. Selv om den  i dag kun findes naturligt et enkelt sted i Danmark, var den engang meget almindeligt forekommende. Det gamle navn for taks var Yr som siden er blevet til Y eller I og det optræder i mange danske stednavne, som for eksempel Ibæk, Idum, Ikast, Inæs, Irup, Isted, and Yding. Som i resten af Europa, er mange bestande af taks forsvundet eller blevet stærkt reducerede men den ses i dag ofte i naturen, forvildet fra haver.  

Taxus baccata, er et stedsegrønt nåletræ som bliver en stor busk eller lille træ, i Danmark op til cirka 16 m høj. Den flagede bark er rødbrun til purpurbrun, ofte riflet og tynd. Kvistene er grønne de første to år. De ovale, grønne knopper er cirka 2-3 mm i diameter.  Nålene er flade med en mørkegrøn overside, en grøn stilk og lysegrøn underside. De sidder i et plan på skyggede grene mens de på mere lyseksponerede grene danner et V. Der kan være væsentlige forskelle i nålenes størrelse, form og farve hos de forskellige kultivarer. Han- og hunblomsterne  sidder normalt på hver sit træ, men af og til optræder tokønnede træer. I marts måned udsender hanblomsterne skyer af pollen når grenene rystes. 

Arten er meget skyggetolerant og kan endog overleve i bunden af en bøgeskov. Den tåler luftforurening og beskæring, og når den først er etableret, er den tolerant overfor tørke. Taks kan blive op til 1000 år eller mere, men det er ikke let at bedømme alderen fordi de ældste træer er hule indeni og man kan derfor ikke tælle årringe.  Den velkendte Bromølle taks var 12.4 m høj i 1991, 113 cm in diameter og sandsynligvis omkring 200 år gammel.         

Referencer:
Farjon, A. 2001. World Checklist and Bibliography of Conifers.  Royal Botanic Gardens, Kew. 309 pp.

Lange, J. 1968. Bromølletaksens alder. Dansk Dendrologisk Forenings Årsskrift 3(1): 73-79.

Lewington, A. & Parker, E. 1999. Ancient Trees. Trees that live for a thousand years.  Collins & Brown Ltd. London.  192 pp.

Møller, P.F. & Staun, H. 2001. Danmarks Træer og buske. Politikens Forlag A/S, Copenhagen, 336 pp.

Ouden, P. den, Boom, B.K. 1965. Manual of Cultivated Conifers. Martinus Nijhoff, The Hague. 520 pp.

Rushforth, K. 1999. Trees of Britain & Europe. Harper Collins Publishers. 1336 pp.