Udvikling i skovsundhed

I hovedtræk var skovenes sundhed ringest i 1990'erne, og herefter er der sket en forbedring, med ask som en markant undtagelse i de seneste år. Resultaterne er mest sikre for bøg, eg og rødgran, fordi der er flest overvågede træer i disse tre arter.

Udviklingen af det gennemsnitlige bladtab hos bladtab for bøg, eg, ask og ær i Danmark i perioden 1989-2010

Udviklingen af det gennemsnitlige bladtab hos bladtab for bøg, eg, ask og ær i Danmark i perioden 1989-2010. Bladtabet for ær omfatter også andre løvtræer. Bemærk svingningerne i egens bladtab, som typisk skyldes afløvninger om foråret, forbedringen af bøgens sundhed i anden halvdel af overvågningsperioden og den dårlige sundhed hos ask de seneste år pga. asketoptørre.

Om løvtræernes sundhed kan følgende konklusioner drages:

  • Bøgens sundhed var dårlig midt i 1990'erne, men har været god de seneste 10 år.
  • Egens sundhed varierer fra år til år afhængigt af forekomsten af forskellige arter af sommerfuglelarver, som spiser bladene om foråret.
  • Ær har generelt haft få sundhedsproblemer, selvom den også var påvirket af tørken midt i 1990erne.
  • Ask har haft en svingende sundhed, som er blevet forværret siden 2005 pga. sygdommen asketoptørre.

Udviklingen af det gennemsnitlige nåletab hos rødgran, sitkagran og andre nåletræarter i Danmark i perioden 1989-2010.

Udviklingen af det gennemsnitlige nåletab hos rødgran, sitkagran og andre nåletræarter i Danmark i perioden 1989-2010. Forbedringen i fyrrenes sundhed i 1996/97 er ikke reel, men skyldtes at to meget gamle og dårlige fyrrebevoksninger blev fældet. Den stiplede line angiver udviklingen uden disse to bevoksninger. Forbedringen i rødgran i 1995 skyldtes, at en rødgranbevoksning med højt nåletab blev fældet, men alle øvrige ændringer i sundhedstilstanden er reelle. Dvs. de er tydelige, selvom man kun betragter rødgranbevoksninger og træer, som har været med i alle årene. I 2007 var der så få overvågede træer i gruppen af andre nåletræer, at resultatet ikke er vist.

Om nåletræernes sundhed kan følgende konklusioner drages:

  • Rødgran havde det dårligt i 1980'erne og 1990'erne. De sidste 10 år har sundheden været tilfredsstillende.
  • Sitkagran har generelt en dårligere sundhed end rødgran. Sundheden er langsomt blevet bedre, dog med et tilbageslag i 2007-08 pga. bladlusangreb.
  • Skovfyr og de andre fyrrearter havde en dårlig sundhed midt i 1980'erne, hvor de var ramt af en svampesygdom. Herefter har fyr fået det bedre.
  • Andre nåletræer som lærk og ædelgran arter har generelt haft en rimelig sundhed siden midten af 1990'erne.