Skovsundheden i 2004

Der var en tilfredsstillende sundhedstilstand i de danske skove i 2004, bortset fra ask. Generelt var sundhedstilstanden på samme niveau som i 2003.

Den årlige overvågning af skovenes sundhedstilstand i Danmark viste:

• at 75% af alle nåletræer og 50% af alle løvtræer var uden synlige tegn på skader
• at 20% af alle nåletræer og 38% af alle løvtræer viste begyndende tegn på skade
• at 5% af alle nåletræer og 12% af alle løvtræer var skadet.

Omfanget af nåle-/bladtab og skade (nåle-/bladtab > 25%) afhang af træarten. I 2004 var:

• 6% af alle rødgraner skadet, og det gennemsnitlige nåletab var 9%
• 8% af alle bøge skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 12%
• 20% af alle ege skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 21%.

Gennemsnitligt nåle-/ bladtab for hovedtræarterne bøg, eg og rødgran fra 1989-2004.

Rødgran

Rødgran har i 2002-2004 haft den bedste sundhedstilstand siden overvågningens start, målt på både gennemsnitligt nåletab og andel skadede træer. Statsskovdistrikterne er også meget tilfredse med sundheden bortset fra rande og bevoksninger skadet af stormfaldet i 1999.

Bøg

Bøgens sundhedstilstand er meget tilfredsstillende, og de to sidste år har bladtabet været det laveste siden overvågningens start. Statsskovene har noteret, at overstandere, ældre bøge og rande skadet af stormfald i 1999 stadig havde tyndløvede eller toptørre kroner, men at tilstanden i øvrigt er god.

Eg

Egens sundhed er stadig tilfredsstillende trods øget bladtab og flere skadede træer de seneste to år. Siden 2000 har egenes sundhed i Danmark været bedre end i Europa som helhed. Statsskovdistrikterne indberetter fortsat, at enkelttræer dør i både ældre og mellemaldrende bevoksninger.

Andre træarter

• Sitkagran havde højere nåletab end sidste år, men generelt var sundheden nogenlunde.
• Askens sundhed var den dårligste siden overvågningens start, og der var mange indberetninger fra statsskovdistrikter og andre skove om problemer.
• Skovfyr og andre nåletræarters sundhed var meget tilfredsstillende.

Insektsituationen 2004

Af seniorforsker Hans Peter Ravn

Vi har allerede i maj og juni fået en del henvendelser om forskellige skadedyr (insekter) i parkernes og gadernes træer og buske. Det er tidligere på året, end vi har set tidligere. Er der tendenser, der peger i retning af, at sommeren 2004 bliver et insektår?

Jeg har bemærket, at der er rigtigt mange bladlus i år. Som regel hænger 'bladlusår' sammen med en tidlig varme, så jeg vil tro, at det er varmen omkring påske, der har sat gang i opformeringen. Mange bladlus vil så medføre, at der bliver gode forhold for de insekter, der lever af bladlus. For eksempel vil vi snart se larverne af mariehøns, og de vil overleve i større mængder, når der er rigelig føde. Hvis det sætter i med ustadigt og koldt vejr, vil det dog endnu kunne nå at ændre sig.

Jeg har også set rigtigt store tætheder af løvbladbiller - de irgrønne snudebiller, som spiser bladene på et bredt udsnit af løvtræer. Desuden er der observeret tidlige og store forekomster af voksne oldenborrer.

Kastanieminérmøl giver brune pletter på bladene af den hvide hestekastanie i store dele af landet, især Hovedstadsområdet. Insektet har bredt sig hurtigt, efter det blev konstateret i Danmark første gang i 2002.

Jeg synes ikke, at der tegner sig et klart billede af en større tæthed for andre gruppers vedkommende - for eksempel spindemøl (snareorme).