Skovsundheden i 2005
Der var en tilfredsstillende sundhedstilstand i de danske skove i 2005. Egens sundhed blev forbedret, mens der var melding om skader i kulturarealer med ask. Vejret var ugunstig for barkbillen typograf.
Den årlige overvågning af skovenes sundhedstilstand i Danmark viste:
- at 74% af alle nåletræer og 63% af alle løvtræer var uden synlige tegn på skader
- at 19% af alle nåletræer og 29% af alle løvtræer viste begyndende tegn på skade
- at 7% af alle nåletræer og 8% af alle løvtræer var skadet.
Omfanget af nåle-/bladtab og skade (nåle-/bladtab > 25%) afhang af træarten. I 2006 var:
- 7% af alle rødgraner skadet, og det gennemsnitlige nåletab var 8%
- 5% af alle bøge skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 10%
- 16% af alle ege skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 17%.
Gennemsnitligt nåle-/ bladtab for hovedtræarterne bøg, eg og rødgran fra 1989-2005.
Rødgran
Rødgran har efter en mindre forværring i 2002 langsomt fået bedre sundhed og i 2005 haft den bedste sundhedstilstand siden overvågningens start, målt på både gennemsnitligt nåletab og andel skadede træer. Stormfaldet i januar 2005 betød dog nye blottede rande og skader i bevoksninger, men udover dette melder statsskovene også om god sundhed hos rødgran. Dette skyldes især, at vejret ikke var gunstigt for en opformering af barkbiller i 2005, se nedenfor.
Bøg
Bøgens sundhedstilstand er meget tilfredsstillende, og bladtabet er det laveste siden overvågningens start. Statsskovene er også tilfredse med bøgens sundhed, bortset fra tyndløvede og toptørre kroner i vindudsatte bevoksninger.
Eg
Egens sundhed blev forbedret i 2005 efter øget bladtab og flere skadede træer i 2003-04. Statsskovene vurderer generelt egens sundhed som god, og kun to distrikter beretter om afløvning pga. angreb af sommerfuglelarver.
Andre træarter
- Sitkagran havde et lidt højere nåletab end sidste år og har generelt en ringere sundhed end rødgran.
- Askens sundhed var lidt bedre end i 2004, mens ær havde et meget lille bladtab. Der var dog mange indberetninger om skader i unge askebevoksninger i form af tørre toppe.
- Skovfyr og andre nåletræarters sundhed var dårligere end i 2004, men stadig tilfredsstillende.
Overvågning af typograf i 2005
Af seniorforsker Hans Peter Ravn
Typograf situationen i juni 2005
Forårssværmningen i år af typograf er blevet meget forsinket af den kølige og blæsende forsommer. Skov & Landskab har sammen med Skovdyrkerforeningen Vestjylland fulgt flyvningen ved hjælp af en gruppe feromonfælder opstillet vest for Holstebro. Sammen med observationer af indboringer i liggende stammer har det kunnet fastslås, at flyvningen startede så småt med varmen lørdag 28. maj. Flyvningen var dog ikke særlig omfattende i den efterfølgende kølige og blæsende periode.
Typografen flyver først, når temperaturen kommer over 18 grader, og da kun når vindhastigheden holder sig under 2 m/s. Sådanne forhold indfandt sig den 15. juni og den 19.-21. juni. I denne periode blev den første store sværmning registreret som fangst i feromonfælderne. Dette betyder, at typografens forårsflyvning i 2005 er 1-1½ måned senere end normalt.
Vi ved fra tidligere undersøgelser, at udviklingen fra æg til voksne biller tager mellem 12.000 og 16.000 gradtimer over 5 grader. En typisk sommerdag med en maksimum temperatur på 21 grader og minimumtemperatur på 8 grader har f.eks. et temperatursumbidrag på 237 gradtimer. Variationen er gerne mellem 200 og 300 gradtimer pr dag i juli og august.
Hvis sommerens vejr udvikler sig gennemsnitligt, vil vi derfor i år først kunne forvente, at den nye generation er klar til udflyvning fra slutningen af august - og ikke som normalt midt i juli. Vi kan håbe på, at den store forsinkelse betyder, at vi slet ikke - eller kun i meget ringe omfang - vil opleve en flyvning af den nye generation i år. Det sidste vil være utroligt heldigt for skovbruget i en situation, hvor der endnu ligger meget stormfældet nåletræ.
Typograf situationen i august 2005
Varme i juli satte ekstra skub i udviklingen af æg, larver og pupper, som ellers havde været forsinket. Næsten alle dage i juli havde middeltemperaturer væsentligt over normalen. At juli var temmelig nedbørsrig betød ikke noget for afkommet, der sad beskyttet under barken. En gennemgang af en snes lokaliteter i Jylland en uge inde august bekræftede, at en stor del af afkommet var udviklet til lysebrune, voksne biller. Forældrebillerne sad i de fleste tilfælde endnu i gangsystemerne. De havde ikke – som det ellers normalt er tilfældet - forladt dem. Dette skyldes antagelig de ugunstige flyveforhold.
Vi havde forventet, at afkommet kunne være fløjet i anden halvdel af august. I feromon-fælder nær Holstebro følger Skovdyrkerforeningen Vestjylland fortsat flyvningen af typograf. Fangsterne har været meget lave gennem hele juli, og selv de seneste dages varme vejr har endnu ikke formået at udløse væsentlig flyveaktivitet. Den flyvning, der har fundet sted, ser ud til at dreje sig om forældrebiller, der søger at anlægge et søsterkuld.
Det må derfor forventes, at prognosen – på trods af den varme juli – holder stik, og at vi i stort omfang i år vil undgå en flyvning af den nye generation. Det vurderes tillige, at der endnu ligger store mængder stormfald, som typografen ikke har udnyttet. Dette vil i hvert fald endnu i år være velegnet som ynglemateriale for typograferne. Alt tyder derfor på, at vi i år undgår angreb på stående træer. Ved æglægning nu, vil yngelen i øvrigt ikke kunne nå at udvikle sig til overvintringsdygtige, voksne individer. Æg, larver og pupper klarer ikke vinteren.