Skovsundheden i 2007

Skovsundheden var tilfredsstillende i de danske skove i 2007, bortset fra ask. Der var dog massive angreb af sitkabladlus, mens problemet med barkbillen typograf blev mindre end forventet. Sommeren var regnfuld og kølig, hvilket er en fordel for skovene. 

Den årlige overvågning af skovenes sundhedstilstand i Danmark viste:

• at 81 % af alle nåletræer og 56 % af alle løvtræer var uden synlige tegn på skader
• at 13 % af alle nåletræer og 34 % af alle løvtræer viste begyndende tegn på skade
• at 6 % af alle nåletræer og 10 % af alle løvtræer var skadet.

Omfanget af nåle-/bladtab og skade (nåle-/bladtab > 25%) afhang af træarten. I 2007 var:

• 7% af alle rødgraner skadet, og det gennemsnitlige nåletab var 7%
• 4% af alle bøge skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 10%
• 15% af alle ege skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 18%
• 48% af alle ask skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 34%

Gennemsnitligt nåle-/ bladtab for hovedtræarterne bøg, eg og rødgran fra 1989-2007.

Observationer af skader

I efteråret og vinteren 2006-07 var vejret usædvanligt varmt. Dette betød bl.a., at mange insekter sværmede tidligt. Desuden var skader, som skyldes klimatiske årsager (dvs. ikke klimaændringer, men vejrmæssige forhold), tilsyneladende hyppige i år. Derimod var det meste af sommeren regnfuld og kølig, hvilket var til gunst for træerne, bortset fra lavtliggende og dårligt drænede arealer.

Statsskovdistrikterne var generelt tilfredse med sundheden for bøg og de øvrige løvtræarter, med ask som en markant undtagelse. Flere distrikter udtrykker stor bekymring for de alvorlige problemer med sundheden i ask, som skyldes en svampesygdom. Skaden viser sig som døde toppe ved udspringet. Skaden var udbredt i hele landet i 2007, både i skovene og i landskabet. Læs mere om asketoptørre.

Der var enkelte meldinger om brunfarvede fyrretræer, specielt i Vestjylland. Dette kunne minde om situationen i 2000, men årsagen kunne også være vejrforhold. Erfaringen fra 2000 viste, at de fleste træer kom sig efter rødfarvningen.

Douglasgran stod mange steder med røde toppe. Det var skuddene fra 2006, som var døde, og knopperne sprang ikke ud. Skaden skyldes højest sandsynligt klimatiske faktorer (vejrforhold), men det er usikkert, om det er varme og tørke eller kulde (pludselig frost i milde efterår/vinter). I Mellemeuropa sås lignende skader i 2004, dette blev tilskrevet hedebølgen og tørken i 2003. Tilsvarende skader er også set i nordmannsgran og ædelgran.

Insektskader

Situationen omkring typograf i de danske nåleskove, især rødgran, var ganske alvorlig i starten af 2007, fordi der var sket en massiv opformering i 2006. Forårs-sværmningen af typograf kom 1 måned før normalt og strakte sig desuden over en længere periode. Til gengæld betød den våde og kolde sommer, at der kom færre angreb i de stående træer. Desuden nåede mange af billerne ikke nået at blive færdig med deres udvikling, og disse døde typisk i løbet af vinteren. Flere statsskove indberettede dog, at der stadig var mange rødgranbevoksninger med igangværende angreb.

Angreb af jættebarkbillen forårsagede afdrift af mere end 60.000 kubikmeter træ på nordjyske skovdistrikter. Forekomst af jættebarkbille er øget over hele landet de seneste år. Skaden rammer især sitkagran, men de karakteristiske harpikstragte kan også ses ved basis af rødgran.

Der var kun få meldinger om afløvning af eg, som skyldes sommerfuglelarver, der spiser egetræernes blade. Generelt var statsskovdistrikterne tilfredse med genes sundhedstilstand. Spindemøl var udbredt i 2007, hvor løvtræer rundt omkring stod helt nøgne og indhyllede i klistret, gråt spind.

Der var i 2007 omfattende angreb af sitkabladlus, som suger på nålene af granarter (Picea). Normalt skades sitkagran, hvidgran, blågran og andre prydgraner. Men i 2007 var populationen af sitkalus så stor, at også rødgran stod med misfarvede nåle. Der var endda eksempler på angreb på nordmannsgran juletræer, men her kan bladlusene ikke overleve. Enkelte sitkagran og hvidgran gik ud, specielt i læhegn. De fleste træer kommer sig og bliver pæne efter et par år, specielt hvis vinteren bliver kold, så de fleste af bladlusene dør.