Skovsundheden i 2008

Den årlige overvågning af skovenes sundhedstilstand i Danmark viste en tilfredsstillende sundhedstilstand i de danske skove i 2008, undtagen for ask og sitkagran. Bevoksninger, som havde været vandlidende i 2007, viste tegn på tørkestress eller døde i den tørre forsommer.

Resultaterne for 2008 viser:

• at 67% af alle nåletræer og 62% af alle løvtræer var uden synlige tegn på skader
• at 23% af alle nåletræer og 28% af alle løvtræer viste begyndende tegn på skade
• at 10% af alle nåletræer og 10% af alle løvtræer var skadet.

Omfanget af nåle-/bladtab og skade (nåle-/bladtab > 25%) afhang af træarten. I 2008 var:

• 7% af alle rødgraner skadet, og det gennemsnitlige nåletab var 9%
• 23% af alle sitkagraner skadet, og det gennemsnitlige nåletab var 20%
• 4% af alle bøge skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 9%
• 9% af alle ege skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 14%
• 53% af alle ask skadet, og det gennemsnitlige bladtab var 33%.

Gennemsnitligt nåle-/ bladtab for hovedtræarterne bøg, eg og rødgran fra 1989-2008.

Skader pga. for meget eller for lidt vand

Mange løvtræer havde symptomer på tørkestress efter en varm og tør forsommer (maj-juni), samt hedebølge og tørke i juli. I skovrande og andre steder med høj udtørringsrisiko sås ofte træer med døde grene, lyse blade, visne bladrande eller helt røde kroner. Specielt birk, ær og bøg var udsatte, ikke mindst hvis de stod på arealer, som normalt har høj grundvandstand.

Den langvarige tørke i forsommeren ramte ekstra hårdt, fordi der havde været usædvanligt meget nedbør siden efteråret 2006, herunder også i januar 2008. Mange lavtliggende bevoksninger var vandlidende eller endda oversvømmede, og træernes dybe rødder druknede. De kunne derfor ikke hente vand op, da det pludselig blev tørt. Rødgranbevoksninger, som havde været sat under vand i vinteren 2007, visnede meget pludseligt i forsommeren 2008. Diagnosen kunne stilles på vandfyldte grøfter og misfarvninger i veddet på de døde træer, samt det faktum at skaden kun ramte lavtliggende arealer.

Rødgran på areal, som var oversvømmet i vinteren 2007-08 efter et ekstremt nedbørs-rigt år. Træerne dør i den tørre forsommer 2008 (foto tv), og selv i september 2008 står der stadig vand i grøfterne, og man kan se brun misfarvning af veddet på de fældede træer (foto th).

Der blev indberettet eksempler på, at eg tabte kviste i forsommeren 2008. Egetræer kan finde på at smide blade eller hele skudsystemer for at tilpasse sit vandforbrug til den aktuelle vandmangel. Afkast af skudsystemer blev også observeret i 1992, og grønne blade blev smidt efter julitørken i 2006.

Tørken blev til dels opvejet af en nedbørsrig august, og alt i alt kunne der ikke ses nogen samlet effekt på de overvågede bevoksninger. De fleste statsskovdistrikter meldte også om god sundhed i bøg, som er mest følsom overfor tørke, bortset fra arealer, som havde været vandlidende i 2007. Dette bestyrkede formodningen om, at mange af de observerede tørkeskader i 2008 i højere grad må tilskrives roddrukning i den lange nedbørsrige periode fra september 2006 til januar 2008 og ikke blot tørken i 2008.

Insektskader

Vejret i maj betød, at bladlus havde optimale forhold, og der blev observeret masser af bladlus på både nåletræer og løvtræer. Også starten af juni var tør, og en ny periode med varme og tørke indtraf i slutningen af juli.

Det mest markante bladlusangreb var sitkabladlus. Igen i 2008 var der omfattende sugning på de gamle nåle, og mange træer stod med brune eller ingen nåle lige før udspring. Som sædvanlig var sitkagan, hvidgran og blågran hårdest ramt, men også rødgran og andre gran (Picea) arter havde skader. I kulturer af sitkagran, hvor der også optrådte forårs-frostskader, var planterne i fare for at dø, hvis de gamle nåle var tabt og de nye skud dræbt af frost. De fleste træer så bedre ud, efter års-skuddene var kommet frem, men overalt i landskabet og skovene sås bevoksninger og hegn med dårlige kroner, ikke mindst i Jylland.

I de to overvågningsbevoksninger med sitkagran, hvoraf den ene har været fulgt siden 1989, var det gennemsnitlige nåletab mere end fordoblet fra 2007 til 2008. Sitkagrans sundhed har ikke været så dårlig siden starten af 1990'erne, og dengang var der også kraftige angreb af sitkabladlus (i 1989 og 1993).

Det er usædvanlig med angreb af sitkabladlus to år i træk, så situationen er ganske bekymrende. Om sommeren er sitkabladlusene forsvundet, men ofte kommer der nye generationer af sitkabladlus om efteråret. Hvis vejret bliver lunt til den tid, kan bladlusene begynde at suge på dette års nåle. Kun en lang, kold vinter vil sætte en effektiv stopper for problemet.

Situationen omkring typograf i de danske nåleskove, især rødgran, blev stadig fulgt tæt. Varmen og tørken i maj var optimal for barkbillerne og ugunstig for træerne. Mange stående træer blev angrebet, hvilket normalt først sker ved sværmningen i juli. Der var grund til bekymring for situationen igen i 2008, og da vejret i juli var varmt og relativt tørt, fortsatte angrebene på de stående træer.

Asketoptørre

Som de øvrige løvtræer sprang asken tidligere ud pga det varme forår. Asketoptørre var også udbredt i hele landet i 2008, både i skovene og i landskabet. Problemerne med asketoptørre blev forværret af tørken i maj, så en del træer havde det dårligere end sidste år. Der var dog også aske, som stadig havde det fint.

De udbredte og alvorlige problemer med sundheden i ask skyldes en svampesygdom, som efterhånden er udbredt i de østlige og nordlige dele af Europa. Skaden viser sig som døde toppe ved udspringet. Læs mere om asketoptørre.

To vejtræer i ask, hvoraf den højre har toptørre.   Askens krone består mest af vanris.