Peberbusk Daphne mezereum
Dansk navn:
peberbusk
Videnskabeligt navn:
Daphne mezereum
Familie:
Thymelaeaceae (daphnefamilien)
Højde:
2 m
Blomstring:
marts til april
Hjemegn:
Europa og Vestasien til Altai
Den 28 år gamle Daphne mezereum i billedet stammer fra frø indsamlet fra vildtvoksende planter i Tatra bjergene i Tjekkiet i 1977. Den står cirka 3 m til venstre lige indenfor hovedindgangen til Arboretet i kvadrat 917 position 1011.
Plantebeskrivelse: Daphne mezereum
Slægten Daphne omfatter omkring 50 arter, alle fra Europa og Asien. I vores samling har vi kun en enkelt art til trods for at vi har prøvet 19 forskellige arter i de sidste 70 år. Vi har 11 eksemplarer af Daphne mezereum, heraf to i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Fem af dem er dokumenterede vildtindsamlede eksemplarer, og de er værdifulde i forbindelse med forskning. Vores vildtindsamlede eksemplarer kommer fra Tjekkiet, Slovakiet og Finland.
Daphne mezereum blev først rapporteret i Danmark i det 14. århundrede. Den tidligere arboretsforstander Søren Ødum noterede imidlertid at der ikke findes bevis for fossiler af arten i Danmark så det er sandsynligvis en tidlig introduktion som senere er forvildet. En sandsynlig forklaring da arten har været brugt som medicinplante i mange år. Arten er ikke længelevende, og Arboretets ældste eksempler stammer fra 1977. Artsnavnet mezereum stammer fra det gamle persiske navn, mazeriyn som kommer af ordet at dræbe.
Daphne mezereum er løvfældende buske i Danmark. Barken er lys gråbrun, og især den inderste bark har en kraftig lugt. Bladende er spredte, uden hår og uden tænder i kanten. De er lancetformede og bredest lige over midten. Blomsterne har fire kronblade, og er lyserøde eller rødviolette. Blomstring sker før løvspring. Blomsterne har en kraftig duft og nogle åbner sig allerede i milde perioder i januar. Frugterne er stærkt røde og indeholder et enkelt frø. De er dødeligt giftige, men den brændende, peperagtige smag afholder de fleste fra at spise en dødelig mængde. Det kan bemærkes at 10 frugter er nok til at dræbe en voksen mand. På grund af sin giftighed er arten sjældent plantet i parker. Både bær og bark har været brugt medicinsk.
Flere kultivarer er kendt, og en form med hvide blomster rapporteres at producere frøplanter som er for det meste er hvide. Arten kan angribes af en virussygdom som ikke overføres ved frø formering og det anbefales derfor at man bruger frøplanter og undgår de kultivarer som er vegetativt formeret.
Daphne mezereum er en fin haveplante på grund af sine tidlige, velduftende og smukke blomster og iøjnefaldende røde bær. Desværre kan den ikke tåle tørke og frugterne er som sagt stærkt giftige.
Referencer:
Bean, W.J. 1973 Trees and Shrubs Hardy in the British Isles Vol II. D-M. Bean and Murray publishers. 784 pp.
Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. Jordbrugsforlaget, Frederiksberg. 458 pp.
Mabberley, D.J. 1998. The Plant Book. The Bath Press, Bath, 858 pp.
Møller, P.F. & Staun, H. 2001. Danmarks Træer og buske. Politikens Forlag A/S, Copenhagen, 336 pp.
Olsen, O. et al. 1997 Havens Planteleksikon. Træer og Buske. Det Danske Haveselskab Publisher, 674 pp.
Poor, J.M. & Brewster, N.P. 1996. Plants that Merit Attention. Vol II. Shrubs. Timber Press Publisher.363 pp.
Ødum, S. 1968. Udbredelsen af træer og buske i Danmark . Botanisk Tidsskrift 64:1-118