En art af Dværgemispel - Cotoneaster hualiensis – Københavns Universitet

En art af Dværgemispel - Cotoneaster hualiensis

Dansk navn:
En art af Dværgemispel

Videnskabeligt navn:
Cotoneaster hualiensis

Familie:
Rosaceae (Rosenfamilien)

Højde:
Op til 2 m i Hørsholm Arboretet

Blomstring:
Sent Maj til Juli

Hjemegn:
Taiwan
 

Cotoneaster hualiensis
Cotoneaster hualiensis Cotoneaster hualiensis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Denne Cotoneaster hualiensis på billederne kan findes på østsiden af Søvejen i kvadrat: 1013, position 3601  

Plantebeskrivelse:
Slægten Cotoneaster omfatter ca. 260 arter. Navnet stemmer fra  Cotonea som refererer til Cydonia (kvæde) og aster som betyder en type af. Bladene på visse arter ligner blade fra kvæde. Alligevel er slægten mere tæt relateret til slægten Crataegus (Tjørn). Slægten Cotoneaster har en naturlig udbredelse i Europa, Nordafrika, og Asien (undtagen Japan). Slægten omfatter både stedsegrønne og løvfaldene buske og i sjældne tilfælde, små træer. Planter i denne slægt er hovedsagelig brugt som dekorative planter, fordi frugterne er meget attraktive. En art er rapporteret at være en kilde til en sød manna-lignende masse, med et højt indhold af druesukker som bruges i  Iran og Indien. Mange arter er apomiktiske, det vil sige at de producerer frø uden bestøvning. Vi har cirka 28 arter af Cotoneaster i vores samling i Hørsholm og 5 eksemplarer af arten Cotoneaster hualiensis.  

Denne art er først beskrevet i 2001 af J. Fryer and B. Hylmo i en artikel i: The New Plantsman (se henvisning neden under). Baseret på denne artikel har vi ændret navnet på vores planter fra Cotoneaster konishii til Cotoneaster hualiensis. Cotoneaster hualiensis har tre sæt kromosomer (51 i alt) og er apomiktisk. Alle vores 5 eksemplarer er temmelig ens, med frø som er produceret uden bestøvning. Alle vores eksemplarer stammer fra en indsamling i Nantou Amt i Taiwan. Frøene fik vi som gave i 1990 fra Botanisk Have, Forst Research Institute i Taipai, Taiwan.    

Arten Cotoneaster hualiensis er relativ ny i kultur og er stadigvæk svær at skaffe. Men arten har potentiale til at blive en fremragende haveplante i Danmark. De mørkgrønne blade og stærkt røde frugter skaber et imponerende syn tidlig i oktober. Bladene falder af senere på måneden, efter at de har været stærkt røde. Set ud fra sin udvikling i de få år vi har haft den i Hørsholm tør jeg godt anbefale den. Alligevel døde en af vores planter, muligvis af  honningsvamp (Armillaria). 

Grenene er  opret, buet og spreder sig. De nye skud er tæt behåret, ligesom knopperne. Bladene er spredt på kvistene, mørkgrønne på toppen og med en ujævn overflade og nedtrykte åre. Bladstilken er tæt behåret. På undersiden er bladene synligt behårede og årerne er ophøjet. På ufrugtbare skud er bladene stillet i et plan. Frugterne er blodrøde, skinnende, og kontrastfulde mod de mørkegrønne blade. Frugten rummer fra 3 til 5 frø, i modsætning til Cotoneaster konishii hvor der bare er fundet 2 frø.

Referencer:
Fryer, J. & Hylmo, B. 2001. Captivating Cotoneasters. The New Plantsman 8: 227-238. 

Li, H. I. 1963. Woody Flora of Taiwan.  Livingston Publishing Company, Narberth, Pennsylvania.  P 270. 

Mabberley, D.J. 1997. The Plant Book. Cambridge University Press, Cambridge, UK.  Pp 188.