Kinesisk trompetkrone - Catalpa ovata

Dansk navn:
kinesisk trompetkrone 

Videnskabeligt navn:
Catalpa ovata 

Familie:
Bignoniaceae (Trompettræ-familien) 

Højde:
10 m i Danmark 

Blomstring:
første halvdel af august 

Hjemegn:
Kina 

Den 55 år gamle Catalpa ovata på billedet stammer fra frø som Arboretet modtog fra Arnold Arboretet i Massachusetts, USA. Den står ved hjørnet mellem den første store græsplæne og Hovedvejen, i kvadrat 1115 position 1939.

Plantebeskrivelse: 
Slægten Catalpaomfatter omkring 10 arter, to fra Nordamerika og resten fra Østasien. Navnet Catalpa skyldes en skrivefejl da den første videnskabelig beskrivelse blev lavet. Slægten skulle egentlig have heddet "Catawba" efter en af de nordamerikanske indianerstammer.

Planterne i denne slægt har store blade uden tænder i randen. De er hjerteformede, i visse tilfælde med tilspidsede lapper. Bladene er enten modsatte eller sidder i kranse af tre. De er tynde og bliver let beskadiget på udsatte steder.

Skuddene har ikke endeknopper hvilket gør at fritstående træer får en bred krone. Nogle arter af Catalpa rapporteres at have allelopatiske stoffer som hæmmer andre planters vækst og frøspiring. Det er dog kun et problem i næsten rene bestande af Catalpa. Vi har 3 arter af Catalpa i vores samling og 9 eksemplarer af Catalpa ovata. Alle, undtagen en, er yngre eksemplarer som er mindre end 4 meter i højden, men flere af dem blomstrer allerede skønt de er under 11 år gamle.

Caltalpa ovata er også kendt som Catalpa kaempfri. Det rapporteres at den har været dyrket i Krenkerup Have i 1872. Vores ældste eksemplar er fra 1950. Arten er modstandsdygtig over for luftforurening og har været plantet i haver i Japan i flere århundreder. Den tiltrækker bier og siges at kunne absorbere både bly og kadmium fra luften. Arten har været anvendt i traditionel kinesisk medicin og der er lavet en række studier af dens kemiske indholdsstoffer.

Når det er veletableret kan det blive et livskraftigt, løvfældende træ. Bladene sidder parvist eller i kranse af tre på kvistene. De er femkantede i omrids, med 3 til 5 lapper. Bladene er store, 12 -25 cm lange og brede. Nerverne er rødlige med korte hår på oversiden. I nervernes forgreninger findes purpurfarvede markeringer med klæbrige kirtler. Bladene springer meget sent ud, og mange af vores besøgende spørger om vores største træ er dødt. Skuddene er grønne eller brunlige med spredte, stive hår. Blomsterne sidder mange sammen i en endestillet top, de er gulligt-hvide med purpurfarvede prikker. Frugten er en slank bælg, som minder om en vanillebælg eller en meget slank bønne. Selv om vi får bælge på vores ældste træ har jeg endnu ikke set udviklede frø.

Kombinationen af modstandsdygtighed overfor forurening og den sene blomstring gør arten interessant som parktræ. Den er desuden resistent overfor honningsvamp og rapporteres som værende et af de bedste bitræer i Japan. Det anbefales at man dyrker den på åbne, men ikke udsatte, steder, så man kan beundre blomsterne på nært hold. Blomsterne hos C. ovata er ikke så store som hos de andre arter, for eksempel Catalpa speciosa, men det er den art vi har haft bedst held med at dyrke i Arboretet. En ulempe ved slægten Catalpa er at den let taber kviste og frugter og det kan kræve en del arbejde at holde området under træerne rent.

Referencer:
Bean, W.J. 1976 Trees and Shrubs Hardy in the British Isles Vol I. A-C. Bean and Murray publishers. 845 pp.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. (Introduction History of Cultivated Plants in Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg. 458 pp.

Mabberley, D.J. 1998. The Plant Book. The Bath Press, Bath, 858 pp.

Rushforth, K. 1999. Trees of Britain and Europe. Harper Collins Publisher. 1336 Pp.

Mitchell, A. & Ødum S. 1983. Træer i Nordeuropa. Gads forlag, Copenhagen, pp. 354-355.

Plants For A Future https://pfaf.org/user/Default.aspx