Libanonceder - Cedrus libani

Dansk navn:
Libanonceder

Videnskabeligt navn:
Cedrus libani

Familie:
Pinaceae (granfamilien)

Højde:
Op til 15 m i Danmark

Blomstring:
September til November

Hjemegn:
Libanon, Syrien, Tyrkiet 

Cedrus libani Cedrus libani
Cedrus libani


Cedrus libani
 i midten af billedet stammer fra frø, indsamlet i det naturlige udbredelsesområde i Tyrkiet i 1965. Den er en gave fra Gøteborgs Botaniske Have. Den findes nær hovedindgangen lige bagved velkomstskiltet  i kvadrat: 916, position 1525.

Plantebeskrivelse:
Slægten Cedrus udgøres af 4 nærtstående arter. De er de eneste stedsegrønne nåletræer, hvor nålene sidder i tætte rosetter på dværgskud. Alle er begrænset til kølige nåletræskove  i bjergområder med rigelig snefald. Slægten har to naturlige udbredelsesområder, et omkring middelhavet og et (C. deodara) i Himalaya fra Afghanistan til Kina. Træer af denne slægt har været brugt til tømmerproduktion, harpiksproduktion og som haveplanter. Vi har 3 arter i vores samling i Hørsholm og 12 eksemplarer af Cedrus libani. Vores ældste træ er fra 1953 da ingen af vores Cedrus libanihar overlevet de strenge vintre i midten af fyrrerne. De nuværende planter, som alle kommer fra Tyrkiet direkte eller indirekte, har overlevet de strenge vintre omring 1980 og trives tilsyneladende i vores klima.    

Cedrus libani har været kultiveret i Danmark så tidligt som i 1736, men er stadig ikke almindelig i danske haver. De to andre arter i slægten (C. atlantica & C. deodara) er mere almindelige. Hvis man får fat i de rigtige provenienser fra de høje bjerge i Tyrkiet, overlever de uden problemer og kan endog producere pollen, kogler og fyldte frø. De kan blive storslåede træer med tiden, men vil muligvis ikke blive så store her som i England, der har et varmere klima. Deres kogler og grene er smukke. Interessant er det, at pollenet løsnes om efteråret. 

Libanonceder er et stedsegrønt nåletræ. Barken bliver med tiden brudt op i små skællede kamme der med alderen bliver næsten sorte. Nålene er enkeltsiddende i spiraler på langskuddet. De er 1,5 til 3 cm lange. På kortskuddet sidder de i rosetter af 10-15. Nålene er firkantede, grågrønne med spalteåbninger på alle fire sider. De smukke kogler sidder opret og falder fra hinanden ved modning og efterlader en opret, afpillet akse på grenen som hos Abies arter. Koglerne er tøndeformede, 7-12 cm lange, med en flad eller bulede spids. Modningen varer i mindst 2 år.  Hanblomsterne er også oprette, og der kan være mange på grene, der er udsat for sollys.  De er også smukke specielt lige inden pollenløsningen. Cedertræerne kan blive næsten lige så brede som høje hvis de får en åben plads til a vokse i. 

Referencer:
Bean, W.J. 1976 Trees and Shrubs Hardy in the British Isles Vol I. Pp 560-561 A-C. Bean and Murray publishers. 

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførelshistorie i Danmark. (Introduction History of Cultivated Plants in Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg C. 

Mabberley, D.J. 1997. The Plant Book. Pp 326. Cambridge University Press, Cambridge, UK.  

Mitchell, A. & Ødum S. .  1983. Træer i Nordeuropa. Gads forlag,  Copenhagen, 413 pp.