Almindelig buksbom - Buxus sempervirens

Dansk navn:
almindelig buksbom

Videnskabeligt navn:
Buxus sempervirens

Familie:
Buxaceae (buksbomfamilien)

Højde:
Variable, op til 5 m i Danmark

Blomstring:
midt til sent i april

Hjemegn:
Central og S. Europa til Iran og Nordafrika 

Den 69 år gamle Buxus sempervirens på det øverste billede stammer fra stiklinger indsamlet i Forstbotanisk Have i Charlottenlund.  Den står i kvadrat 1211 position 535 sammen med vores Tilia samling.   Kort over kvadrater og positioner kan kan hentes på Arboretets hjemmeside under Digital Plantesøgning i Arboretet.

Plantebeskrivelse:
På de grå dage i januar værdsætter jeg altid de stedsegrønne planter i vores samling. De reducerer kedsomheden i omgivelserne.  Min personlige fordom er at der bruges for få stedsegrønne træer og buske i danske parker og haver.  Denne måneds plante, Buxus sempervirens, er en af de første stedsegrønne planter brugt i danske haver. Stadigvæk populær,  har den ofte været brugt i formelle hække, som for eksempel i den fantastiske barokhave ved Frederiksborg Slot.

Buxus-slægten omfatter mere end 30 arter. Buxus er en vidt udbredt slægt som kan findes i tempererede og tropiske områder i Europa, Afrika, Asien, Centralamerika og Vestindien. Vi har i alt 3 arter i samlingen: B. hyrcana, B. microphylla, and B. sempervirens.  Der findes 38 eksemplarer af Buxus sempervirens i samlingen i Hørsholm.  De fleste er haveplanter, men de 10 vild-indsamlede eksemplarer stammer fra Frankrig, Spanien, og Grækenland.   

Buxus sempervirens blev brugt i Danmark så tidligt som i 1510. Tre navngivne varieteter blev dyrket i Hørsholm planteskole allerede i 1856. De brogede varieteter blev først senere introducerede i Danmark, blandt andet i Forstbotanisk Have i Charlottenlund.  Vores ældste eksemplarer af almindelig buksbom (kultivar Arborescens) er fra stiklinger lavet i Forstbotanisk Have i 1934.   

Buxus sempervirens er en busk eller mindre træ. Skuddene er kantede i tværsnit. De er grønne de første år og har flødefarvede hår.  De modsatte blade er hårde, læderagtige, elliptiske, 2-3 cm lange og helrandede. De er glinsende mørkegrønne på oversiden og mindre glinsende og lysegrønne på undersiden.  Bladstilken også er behåret.  Sjovt nok er det muligt at dele den mørke overside fra den lyse underside ved at først knække bladet og rive undersiden af. Blomsterknopperne sidder tæt samlede i bladhjørnerne.  Hunblomster (med 3 korte grifler) sidder normalt i midten af 5 til 6 hanblomster  (hver med 4 støvdragere).  Frugten er en tredelt kapsel med horn og når den åbner, slynges de sorte frø ud.  

Denne velkendte haveplante tolererer beskæring vel. Nogle varieteter er tørketålende.  Mange kultivarer kan købes og nye fremavles hvert år. Alle dele af planten er giftige.  Det har en vis fordel, idet det gør den modstandsdygtig overfor græssende rådyr.  Mærkelig nok siges buksbom at tiltrække hunde på grund af sin duft.  Hundene svider løvet med deres urin og det frarådes derfor at dyrke buksbom hvor hunde luftes. Vedet af buksbom er mindst to gange så hårdt som eg og det er let at polere.  Vedet har haft mange anvendelser som for eksempel linealer, kamme, klodser til trætryk, kroketkugler, bøssekobler, møbeludsmykning og musikinstrumenter.

Referencer:
Jensen, V., Paludan, H.K., Sørensen, C.Th. (eds.) 1948. Buske og Træer. Emil Wienes Bogforlag 551 pp.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. Jordbrugsforlaget, Frederiksberg.  458 pp.

Mabberley, D.J. 1998. The Plant Book. The Bath Press, Bath, 858 pp.

Mitchell, A. & Ødum S. 1983. Træer i Nordeuropa Gads Forlag, Copenhagen, pp. 413pp.

Olsen, O. et al. 1997 Havens Planteleksikon. Træer og Buske. Det Danske Haveselskab Publisher, 674 pp.

Rushforth, K. 1999. Trees of Britain and Europe. Harper Collins Publisher. 1336 pp.

Plants for a Future Web page: http://pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Buxus+sempervirens