Parasoltræ - Sciadopitys verticillata

Dansk navn:
Parasoltræ

Videnskabeligt navn:
Sciadopitys verticillata

Familie:
Sciadopitaceaee (parasoltræer)

Højde:
10-15 m i Danmark

Blomstring:
Forår

Hjemegn:
Japan, central Honshu, Kyushu, Shikoku

Det 55 år gamle træ på billedet findes i kvadrat: 1213, position 832 i Arboretets Østasiatiske nåletræssamling.

Plantebeskrivelse

Slægten Sciadopitys er unik og arten Sciadopitys verticillata er det eneste overlevende medlem af parasoltræfamilien. Slægten har sin naturlige forekomst i de japanske bjerge, selv om den engang var vidt udbredt på den nordlige halvkugle. Den har en lang historie som strækker sig tilbage til Juratiden. Den overlevede længe i Europa og er endog rapporteret at have genindvandret til Nordvesteuropa efter de første to af de seneste seks istider.  Men den tredje istid var for hård, og den kom aldrig tilbage før den blev introduceret som en haveplante. Vores ældste eksemplar er plantet i 1890 i Forst Botanisk Have og er muligvis den ældste i Danmark. Træet har produceret mange frø men dens efterkommere vokser langsomt måske fordi de er selvbestøvet. Vi har fået frø fra to træer på Stensbygård på Sydsjælland og tilvækst af nogle planter har været op til 30 cm de seneste to år. 

Sciadopitys verticillata kan anbefales som et enestående havetræ og dens langsomme vækst gør at den ikke vokser ud over det hele. De elegante nåle giver en pragtfuld baggrund for andre planter. Man skal være opmærksom på, at den ikke vokser godt i basisk jord og at den trives  bedst i læ. Måske er det derfor vores planter ser bedst ud når de vokser sammen med store omkringstående træer. Arten er rapporteret at være ganske resistent mod honningsvamp. På en internet hjemmeside (http://users.bestweb.net/~habitat/deer.htm) anbefales træet til haver med hjortevildtproblemer. Vi har dog observeret, at toppen døde på en af vores træer i den nyeste bevoksning efter at rådyr havde fejet barken. 

De lange bløde nåle sidder i kranse langs grenene og er derved forskellige fra alle andre planter. Det danske (og videnskabelige) navn henviser til hvordan nålene sidder i krans, som eger på en paraply. Nålene har en dyb fure og internt to karstrenger som om to nåle er vokset sammen.  Dette har ført til en debat om hvorvidt disse nåle er to sammenvoksede nåle eller et blad-lignende skud (fylloklader). 

Hunkoglerne bliver modne efter to år og er på et stadium imponerende fordi skællene er grønne med brune kanter. Skønt det engelske navn Umbrella-pine tilsyneladende indicerer at de tilhører fyrreslægten, er de markant forskellige. For eksempel findes der 5 til 9 frø pr. frøskæl, hvorimod ægte fyrrearter kun har to frø pr. frøskæl. 

Arboretets og Forstbotanisk haves 18 levende eksemplarer der er fra 17 til 113 år gamle. 

Referencer

Rushforth, K. 1999. Trees of Britain and Europe. Harper Collins Publisher, pp 1131-1133. 

Mitchell, A. & Ødum, S.   1983. Træer i Nordeuropa. Gads forlag,  København, pp. 90.

Florin, R. 1967. The distribution of conifer and taxad genera in time and space.  Acta Horti Bergiani 20:216-219.