Nutkacypres - Callitropsis nootkatensis

Dansk navn:
nutkacypres

Videnskabeligt navn:
Callitropsis nootkatensis (alias: Cupressus nootkatensis, Chamaecyparis nootkatensis, Xanthocyparis nootkatensis)

Familie:
Cupressaceae

Højde:
25 m i Danmark

Blomstring:
april til tidlig maj i Hørsholm

Hjemegn:
Det nordvestlige Nordamerika
 

Callitropsis nootkatensis (alias: Cupressus nootkatensis, Chamaecyparis nootkatensis, Xanthocyparis nootkatensis)
Callitropsis nootkatensis (alias: Cupressus nootkatensis, Chamaecyparis nootkatensis, Xanthocyparis nootkatensis) Callitropsis nootkatensis (alias: Cupressus nootkatensis, Chamaecyparis nootkatensis, Xanthocyparis nootkatensis)


Den 24 år gamle Callitropsis nootkatensis på billedet stammer fra frø sendt fra Vancouver Botaniske Have, British Columbia, Canada.  Den står syd for den store græsplæne lige ved siden af Spejdersøen., kvadrat 2202 position 2534. Kort over kvadrater og positioner kan hentes på Arboretets hjemmeside under Digital Plantesøgning i Arboretet.

Plantebeskrivelse:
Hvilken slægt denne art skulle placeres i har været diskuteret i over hundrede år.  I nyere tid har den af de fleste været placeret i slægten Chamaecyparis og givet navnet Chamaecyparis nootkatensis.  Dette navn vil man også finde på vores planteskilte mens vi venter på en generelt enighed mellem botanikerne. Ikke desto mindre bruger jeg her navnet: Callitropsis nootkatensis

Arten blev oprindelig anset for at tilhøre slægten Cupressus, men baseret på nålenes udseende har de fleste henført den til slægten Chamaecyparis. Interessant er det, at navnet Callitropsis nootkatensis blev fremsat af den danske botaniker Anders S. Örsted i 1865, fordi arten hade træk som var markant forskellige fra arter i de andre to andre slægter. Dette sidste forslag var næsten glemt indtil en spændende opdagelse af en ny art i 2002, genoplivede debatten om problemet.  Fundet af den nye art var i Vietnam. Arten blev kaldt  Xanthocyparis vietnamensis.  Fordi det var klart, at den var nær beslægtet med C. nootkatensis, blev det også foreslået, at den skulle have navnet Xanthocyparis nootkatensis.  Men det navn var allerede blevet givet til en tredje slægt, nemlig Callitropsis.  Det nye navn, Xanthocyparis, er derfor blevet erklæret for illegalt, over for navnet Callitropsis, og det nye træ fra Vietnam vil også få den gamle slægts navn. Det bliver interessant at se om professor Ørsteds gamle idé med at placere denne art i en ny slægt vil blive accepteret generelt.  Af og til tager det nogen tid.

SlægtenCallitropsis omfatter 2 arter; en fra det nordvestlige Nordamerika og en fra Vietnam. Vi har kun den Nordamerikanske art i vores samling.  Den ny art fra Vietnam vil sandsynligvis være umulig at dyrke i det danske klima.   

C.  nootkatensis, blev opdaget i 1793 og introduceret til Europa cirka 1850.  Den blev muligvis først dyrket i Danmark i Krenkerup Have i 1866 og i Forstbotanisk Have i Charlottenlund i det mindste så tidligt som i 1890.  Vi har 16 eksemplarer i Arboretet i Hørsholm og 9 eksemplarer i Forstbotanisk Have. Et af de 9 i Forsthaven er selvsået, hvilket viser, at arten er så tilpasset til det danske klima, at den kan reproducere sig selv. Arten kan også reproducere sig selv ved nedliggende grene i sin hjemegn.  Den kan danne hybrider med mindst tre arter i Cupressus slægten, men ikke med nogen i Chamaecyparis.    

C. nootkatensis er måske den længst levende træart i det nordvestlige Nordamerika og måske også den længst levende træart  i Canada. Eksempler med dokumenteret alder over 1600 år er rapporteret, og den mulige alder af nogle store træer med hul stamme er sandsynligvis mere en 2000 år gamle. Tilvæksten i sin hjemegn er ofte ekstremt langsom og små træer kan tit være 300 til 1000 år gamle.  I Arboretet er tilvæksten betydelig bedre. 

Callitropsis nootkatensis er et kegleformet, stedsegrønt træ med skællignende nåle, som ofte iøjnefaldende hænger ned fra hovedgrenene som et gardin. Barken ændrer farve fra grøn til kobberrød til eventuelt brun med lodrette strimler.  Det skælformede nåle er placeret på hængende kviste på begge sider af grenene. De hængende kviste, er bedst udviklet i den øvre del af træet. De skællignende blade er parvis placeret på kvisten med de laterale par størst.  Hankogler er 3 mm lange med gule støvblade, hunkogler er 1,2 cm i diameter, når de er fuldvoksne.  De er kugleformede, først grønne og purpur og til slut brune med en torn på hvert skæl. Der er typisk kun 4 skæl i hver kogle i modsætning til arter i slægten Chamaecyparis.  Som i slægten Cupressus tager de to år om at blive modne.       

Det er et smukt træ med en dramatisk arkitektur.  Der findes cirka 20 navngivne kultivarer.  Den mest almindelig er Pendula, som har stærkt hængende bladværk. Af den grund er den blevet kaldt for det afghanske mynde træ. Skønt det er generelt veltilpasset til det kølige, fugtige danske klima, bør det placeres, hvor der er læ. Arten er næsten sygdomsfri.