Blommetaks - Cephalotaxus fortunei

Dansk navn:
Blommetaks

Videnskabeligt navn:
Cephalotaxus fortunei

Familie:
Cephalotaxaceae (blommetaksfamilien)

Højde:
10 til 15 m.

Blomstring:
Forår

Hjemegn:
Central og Syd Kina, Burma 

Planten på billederne kan findes ved Arboretets hovedvej i kvadrat: 1215, position 2017.

Plantebeskrivelse:
Kan man dyrke blommer på en taks?  Ja, det kan man, hvis man har en blommetaks i sin have.

(Selvom en beslægtet art er spiselig kan vi ikke anbefale at man spiser "blommer" eller kerner fra denne art uden yderlige information). 

Slægten Cephalotaxus hører til blommetaksfamilien, som har sin naturlige forekomst som et underskovstræ i skove i Østasien fra Himalaya igennem Kina til Japan og syd til Malayahalvøen. Slægten Cephalotaxus er rapporteret at omfatte 10 arter plus 2 varieteter. Men hvor mange arter der findes, debatteres stadig. Dette er et godt eksempel som viser, at i den videnskabsgren, der kaldes taksonomi, er et plantenavn ikke fikseret, men er en hypotese.  Slægtens navn betyder hovedtaks og kommer fra dens hankogler, som er sammensat i runde hoveder. De er enbo, det vil sige der findes adskilte hanplanter og hunplanter.  

Cephalotaxus fortunei er en stor stedsegrøn busk eller et lille træ, som rapporteres at blive op til 15 m høj. Af alle blommetaksarter har den de længste nåle. Nålene sidder i to ranker, en på hver side af skuddet. De er op til 13 cm lange og 0,5 cm bredde. Der findes to kloner med ekstra lange nåle: Grandis som er en hunklon og Longifolia som er en hanklon. 

Hankoglerne sidder i nålehjørner af sidste års skud, mens hunkoglerne sidder ved basis af de nye årsskud.  Det tager to år før frugterne udvikler sig. 

Det stenfrugtlignende frø er 2.5 cm stort med et kødet lag og bliver purpurbrunt, når det er modent. Dette år var frøsætningen ret stor. Så stor at en gren knækkede under vægten fra frugterne. 

Arboretets 2 m høje eksemplar står nær hovedvejen i Arboretets område med nåletræer fra Østasien. Denne plante stammer fra frø, som er en gave fra Botanisk Institut i Nanking i Kina fra 1977.

Referencer:
http://www.botanik.uni-bonn.de