Virginsk troldnød - Hamamelis virginiana

Dansk navn:
Virginsk troldnød

Videnskabeligt navn:
Hamamelis virginiana

Familie:
Hamamelidaceae (Troldnødefamilien)

Højde:
Op til 6 m i Hørsholm Arboretet

Blomstring:
September til November

Hjemegn:
Østlige Nordamerika fra Tennessee og Carolinas til Nova Scotia 

Den Hamamelis virginiana  som er vist på billedet er fra frø indsamlet i en naturbestand i Ontario i Canada. Vi har fået den som gave fra Guelph Arboretet.  Den findes i den Nordamerikanske samling i hjørnet længst fra indgangen til Arboretet i kvadrat: 2701, position 2501.

Plantebeskrivelse:

En stærk efterårsfrost (under -5 oC) stopper tit udviklingen af efterårsfarver hos mange planter i Hørsholm  arboretet. Bladene dør inden de kan nå at udvikle farver. Vi havde den slags frost for bare nogle uger siden, men trods effekten af denne frost og mange blades tidlige død, var blomsterne på  Hamamelis virginiana ikke særligt påvirket. To af vores sent blomstrende eksemplarer er stadigvæk ret smukke med deres iøjnefaldende mængde af blomster. 

Slægten Hamamelis omfatter 5 til 6 arter.  Navnet er givet af Linnaeus i 1846.  Det stemmer fra  Hama tilsammen og mela frugt , muligvis en reference til de 12 måneders tid det tager Hamamelis virginiana at få frugterne til at modne.  Derved kan man finde både modne frugter og blomster samtidig på planterne. Slægten Hamamelis har to naturlige udbredelsesområder: Et i Østasien, og et i det østlige Nordamerika.  Planter i denne slægt er hovedsagelig brugt som prydplanter, men de bruges også som medicin. Vi har fire troldnødearter og mange hybrider i vores samling i Hørsholm.13 eksemplarer er af arten Hamamelis virginiana. Vores ældste plante er plantet i 1845. Den er ikke den bedst udseende plante lige nu, men nye stødskud kommer til og måske kan den overleve som en klon mange år endnu.  Dette eksemplar findes i Forstbotanisk Have i Charlottenlund.    

Hamamelis virginiana har været kultiveret i Europa siden første halvdel af 1700-tallet, og i Danmark for mindst 200 år. Alligevel er den ikke almindelig som haveplante, måske fordi den er vanskelig at formere. Endvidere er blomsterne gemt bag ved de gyldne blade hos de fleste individer. Der eksisterer varieteter, som typisk beholder blomsterne efter bladene er faldet.  Vi har to planter i vores samling som tydeligt fremviser blomster i år. Hamamelis virginiana har sjældent problemer med sygdom eller insekt angreb. 

Denne art er den senest blomstrende i vores samling og markerer således afslutningen på vores blomstringssæson.  Som andre arter i denne slægt har blomsterne en dejlig duft. Måske er det ikke overraskende, men mindre en 1 % af blomsterne producerer spiredygtigt frø. Ikke desto mindre er der mange forskellige insekter som potentielt kan bestøve, endog så sent på året.  De mest almindelige bestøvere er fluer og små bier. Aktiv fluer kan af og til ses på af vores planter. Den naturlig formering af arten er mest vegetativ, fordi frøsætningen er så begrænset. Efter bestøvning er frugterne i dvale om vinteren og begynder først at udvikler sig  næste forår.  

Disse løvfældende buske (eller små træer) er lige så brede som de er høje, men som undervegetation tenderer de til at blive bredere end høje.  Bladene er spredte, ovale og har uregelmæssigt bølgettandede blade som er skæve ved basen. Ribberne under bladene og bladstilken er dunet.  Bladene bliver gule om efteråret.  De fire lysegule, strop-lignede kronblade er typiske for slægten, og blomstringen om efteråret er et specielt tegn for denne art. Frugten har en træagtige kapsel som åbner sig, ofte med et tydeligt smæld, og kaster to skinnende sorte frø med beige spidser ud.    

Referencer:

Anderson, G.A. & Hill, J.D. 2002.  Many to flower, few to fruit: the reproductive biology of Hamamelis virginiana (Hamamelidaceae). American Journal of Botany.89: 67-78 

Bean, W.J. 1976 Trees and Shrubs Hardy in the British Isles Vol II. Pp 320-321 A-C. Bean and Murray publishers.  

Houtmen, R. T. & van der Werf, W.J. Hamamelis sortimentsondersoek en keuringsrapport. Dendroflora 39: 30-59.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførelshistorie i Danmark. (Introduction History of Cultivated Plants in Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg C. 

Mabberley, D.J. 1997. The Plant Book. Pp 326. Cambridge University Press, Cambridge, UK.  

Poor, J.M. & Brewster, N.P. 1996. Plants that Merit Attention. Shrubs. Pp. 130. Timber Press Publisher.